Af Thure Hastrup, byrådsmedlem Aarhus, udenfor partierne og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Den konservative rådmand Nicolaj Bang har meddelt, at han trækker sin opbakning til omdannelsen af Vesterbro Torv og vil have genåbnet torvet, som det var. Udmeldingen er et brud på en beslutning truffet af et flertal af byrådet i 2018. Det er også en direkte undsigelse af det embedsværk, rådmanden selv har ansvaret for. Med kovendingen vil rådmanden fjerne cykelstier, der lige er blevet etableret, og dermed nedprioritere sikkerheden og trygheden for de aarhusianere, der vælger den aktive transport. Han vil igen sætte busserne bagerst i køen. I forvejen sidder busserne fast trængslen i den håbløst forældede infrastruktur i Aarhus. I 2023 havde busserne en merkøretid på 163 timer om dagen .   Buspendlernes tid og alle de ressourcer, det koster ekstra, bliver altså også nedprioriteret – alt sammen for at give bilerne førsteret tværs gennem byen. Oveni er det kun få dagen siden, at Nicolaj Bang udtrykte ønske om, at det også skulle være bilerne før letbanen i byens store lyskryds. Rådmandens rysten på hånden vil kun forværre de problemer, som igennem årtier har hobet sig op, fordi politikere på skift har siddet på hænderne og undladt at tilpasse infrastrukturen til det stigende befolkningstal. Konsekvensen er endnu flere biler og endnu mere bilkaos i midtbyen. Mere støj, mere forurening, mere CO2, mere trængsel og stress. En udvikling, der næppe giver aarhusianerne mere lyst til at færdes i midtbyen. Og nej, det løser heller ikke bilisternes problemer på den lange bane. Løft blikket et øjeblik og kig ud i Europa på byer som Paris, Gent, Oslo, Pontevedra, Hamborg, Nürnberg, Venedig, Madrid, osv. Store byer, hvor der bliver arbejdet seriøst med at fremme cyklismen og den kollektive trafik - og tilsvarende mindske trængslen og forureningen fra privatbilerne. Aarhus sakker længere og længere bagud i udviklingen. De kompetente medarbejdere i Teknik og Miljø har med fredeliggørelsen af Vesterbro Torv lavet et fremragende forarbejde, der bidrager til udviklingen af en moderne og attraktiv bymidte. Det er en vigtig omlægning finansieret af Aarhus Vand, som er med til at klimatilpasse torvet og den del af byen til de stigende vand- og nedbørsmængder, og hvor er der brugt penge på gode arkitektløsninger. Kan der være behov for at justere på sådan et nyt tiltag? Ja, bevares, - men at gå i panik over at ændringerne ikke spiller fra dag ét og stik imod aftaler og egen forvaltning sætte udviklingen i stå, er en politisk falliterklæring.

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Vesterbro Torv fik i dag en grøn krammer af de helt store, da 300-500 mennesker slog ring om torvet. Det var hårdt tiltrængt, efter at den konservative rådmand har valgt at undsige flertallet i byrådet og trække tæppet væk under hele udviklingsplanen for torvet. I stedet for et grønt torv vil rådmanden til at fjerne cykelstierne igen og ødelægge torvet med trængsel, utryghed og støj. For det er præcis det, der vil ske, hvis han lykkes med at genåbne torvet for biler. Det vil… øge privatbilismen øge trængslen (det rammer hele Aarhus) øge støjgenerne (som C så i stedet sammen med RV og DD kan bruge millioner af borgernes kroner på at mindske med “støjdæmpende foranstaltninger”) øge utrygheden og risikoen for at cyklister og fodgængere bliver indvolveret i ulykker øge antallet af timer, hvor busserne holder i kø pga. trængslen på vejene (busserne spilder allerede nu 163 timer om dagen på at holde i kø) øge forureningen gøre det sværre at opnå CO2-netrualitet i 2030. Til gengæld vil det næppe øge borgernes lyst til at opholde sig på og omkring torvet. Det vil være den helt gale vej at gå. Faktisk er det ikke rigtig en vej… det er nærmere at sætte udviklingen af Aarhus i stå. Lad os gøre Aarhus til en levende, grøn by, som giver mennesker lyst til at opholde sig i den. Tak til Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus, Mellemfolkeligt Samvirke Aarhus og Gladere Gader for at samle så mange på så få dage. Og tak til Barbara Dunn, Thomas Kruse og Svend B. Carstensen for de fine taler.

Af Metin Lindved Aydin, byrådsmedlem for Radikale Venstre, medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, medlem af Teknisk Udvalg, Solveig Munk, byrådsmedlem for Enhedslisten, formand for Teknisk Udvalg, Henrik Arens byrådsmedlem (løsgænger), Thure Hastrup, byrådsmedlem (øsgænger) og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Det er en undvigemanøvre, når borgmester Jacob Bundsgaard og forligspartierne bag havneudvidelsen smider embedsmændene i Teknik og Miljø under bussen og undskylder havnefadæsen med formelle fejl. Det er og bliver et politisk ansvar, at Planklagenævnet har stoppet havneudvidelsen. Det ansvar bør Socialdemokratiet, SF, Venstre og Konservative tage på sig. Rent praktisk er det Aarhus Havn, der formelt har bestilt og betalt de rapporter, der er blevet udarbejdet som grundlag for udvidelsen. Selve processen har været drevet af Havnen, og Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Teknik og Miljø. Problemet er, at forligspartierne i årevis har valgt at overhøre og ignorere de mange grønne organisationer, borgere, forskere og den tværpolitiske gruppe af byrådsmedlemmer, der gang på gang har påpeget, at der slet ikke er behov for at udvide havnen, og at miljøvurderingen er mangelfuld. Det skete så sent som i februar i år, da byrådet behandlede et borgerforslag fra Signe Kjærulff Svaneborg om at stoppe udvidelsen eller som minimum sætte den til folkeafstemning. Også her valgte S, SF, V og K at lukke ørerne med den begrundelse, at de havde et solidt beslutningsgrundlag. Forligspartierne delte formelt udvidelsen op i to etaper, fordi en mindre udvidelse lyder bedre. Det var en politisk prioritering for at sælge forliget til borgerne. Nu har Planklagenævnet så bekræftet og gentaget det, som alle kritikerne har sagt igennem flere år, og denne gang kan forligspartierne ikke bare lukke ørerne og trække på skulderen. Havneudvidelsen er stoppet, netop fordi der ikke er redegjort for, at der er behov for en havneudvidelse, og fordi miljørapporten ikke lever op til lovens krav. Der er kun ét sted at placere ansvaret for det, og det er hos S, SF, V og K. Det ved partierne også ganske udmærket. Så tag nu det ansvar på jer, i stedet for at spilde borgernes penge to gange. Tænk på hvad hele processen med lokalplan, miljørapport og pseudoinddragelse af borgerne har kostet indtil nu. Penge, der er hældt i et næsten livløst hav på grund af sjusk og stædighed. Det er ikke for sent at stoppe op og tænke sig om. Havnen kan fremtidssikres som en sund forretning på de eksisterende arealer i årtier frem, hvis viljen er til det. Måske kan den nu som aktiesselskab skabe et overskud til kommunekassen. Der er ingen grund til at hælde 400.000 kubikmeter forurenet slam ud på de sjællandske fiskepladser. Der er ingen grund til at smadre flere hundrede hektar fantastiske undersøiske landskaber ved Moselgrund på grund af råstofindvinding til en havneudvidelse, der ikke er brug for. Lad os starte forfra og udvikle havnen, så den bliver en effektiv havn for hele Aarhus på de eksisterende arealer.

Af Troels Chr. Jakobsen, Medlem af Borgerrepræsentationen i København (Å) og Bjørn Olsen, byrådskandidat, Alternativet Aarhus Kommunerne står overfor enorme udgifter til klimatilpasning og oprydning og tab efter oversvømmelser. Den klimaregning truer med at gå ud over velfærden og kan ramme borgere i hele landet, hvis ikke kommunerne holder oliegiganterne ansvarlige for klimakrisen. Verdens største olie- og gasselskaber skal betale de danske kommuners klimaregning. Det må være et indlysende politisk krav, medmindre man repræsenterer et parti, som synes, det er i orden at tørre den milliardstore regning af på borgerne. Vi bliver i de her år ramt af stadig flere oversvømmelser som følge af skybrud, stigende grundvand og ekstreme vandstande i vandløb og søer. Alene i år har vi set husejere i Aarhus, København og andre steder i landet, der bogstaveligt talt stod med grundvandet i stuen. Bilister, der blev fanget i vandmasser på Lyngbymotorvejen. Og for nyligt landsbyen Klovborg, der blev raseret af et uvejr. Nogen husker måske også Danmarks hidtil dyreste skybrud i 2011, som medførte skader for milliarder af kroner. Hver eneste lille stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører mere ekstremt vejr med sig. Og så længe olieselskaberne fortsætter med at producere olie, bliver det kun værre. Det er en udvikling, der kommer til at fortsætte i årtier – måske endda århundreder – frem. Omkring en tredjedel af Danmarks areal - herunder 600.000 boliger – er allerede i dag truet af oversvømmelser, og flere mærker nu de økonomiske konsekvenser. Forsikringsselskaberne har taget hul på at opsige forsikringer for ejendomme, de vurderer, er særligt i farezonen. Klimaforandringerne er blevet en del af vores hverdag, og landets kommuner er – og skal være - i gang med at forberede sig. Derfor står Aarhus og København nu med udgifter i milliardklassen til klimasikring, klimaskader og håndtering af den grønne omstilling. Dertil kommer de tab, der opstår, når for eksempel tusindvis af pendlere i månedsvis må finde andre veje, fordi søer og vandløb går over deres breder, som det for nylig skete med Brabrand Sø i Aarhus.   Om ganske kort tid ender også størstedelen af regningen for en ny storskala kystsikring hos kommunerne og grundejerne. Det er endnu uvist, hvor stor regningen bliver, og hvordan den skal finansieres. Det eneste sikre er, at det bliver rasende dyrt at beskytte de mange værdier på land mod klimaforandringernes stormfloder. Blandt verdens forskere er der enighed om, at hovedårsagen til klimaforandringerne er menneskers udledning af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Altså især brugen af fossile brændsler som benzin, olie og gas. Det er i dag almindelig kendt, at oliegiganterne siden i hvert fald 1971 har vidst, at deres produkter ville medføre dødbringende hedebølger, smeltevand fra iskapperne og stigende havniveau. Alligevel har de skjult den viden og i stedet spredt misinformation og vildledt befolkninger verden over. Selv i dag holder de fast i deres fossile forretninger og udvider deres olie- og gasproduktion til trods for de enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser, det fører med sig. Det skal olieselskaberne naturligvis stå til ansvar for. Alt andet vil være et utilgiveligt svigt overfor borgerne i landets kommuner. Verden over har stater og kommuner allerede indgivet søgsmål. Alene i USA er der indgivet mere end 40 klimasøgsmål mod olie- og gasindustrien. For eksempel har stater som Californien, New York og Oregon og byer som San Francisco og Oakland sagsøgt selskaber som Shell, Statoil, ExxonMobil, BP og Total. Det er oplagt, at kommunerne her i Danmark i samarbejde med Kommunernes Landsforening indgiver et fælles søgsmål, så borgerne i alle landets kommuner får den nødvendige hjælp til at undgå at hænge på milliardregningen. Det vil vi kæmpe for som folkevalgte i landets største kommuner, så regningen ikke lander hos skatteyderne. Indlæg i Information: https://www.information.dk/debat/2024/09/oversvoemmelser-koster-kassen-kommunerne-oliegiganterne-boer-betale-regningen

Af Folketingsmedlem og mobilitetsordfører Christina Olumeko og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus "Vi skal ikke have flere cyklister i København. Det er allerede livsfarligt." Sådan lyder overskriften på en kommentar fra Berlingskes  kulturjournalist Aminata Amanda Corr , i denne uge. Kommentaren kommer efter, at Alternativet i weekenden præsenterede en række forslag til at fremme cyklismen i Danmark, blandt andet ved at indføre et befordringsfradrag målrettet cykelpendlere. For det første er det værd at bemærke, at Alternativet absolut ikke vil tvinge nogen til at cykle. Men når samfundet tjener 8 kr,, hver gang du cykler én km i stedet for at tage bilen , synes vi – naturligvis – også, at du skal kunne mærke det på pengepungen. Dermed er der ingen grund til at føle sig befamlet af ‘barnepigestatens omklamrende omsorg’, som Aminata Amanda Corr udtrykker det. Det handler blot om at skabe større økonomisk incitament ved at vælge en transportform, der både er godt for den enkelte, samfundsøkonomien og klimaet.  Med det på plads kan vi gå videre til der, hvor Corr rent faktisk har en pointe. Det er sandt, at man ikke skal have cyklet mange gange ned ad Nørrebrogade i myldretiden, før man opdager, at der er alt for lidt plads til cyklister. Men Nørrebrogade er langt fra det eneste sted, der er problemer. En undersøgelse peger på, at hele tre ud af ti danskere mener, at der mangler cykelstier der hvor de bor og færdes. Problemet er størst i Region Nordjylland og mindst i – gæt selv – Region Hovedstaden. Så selvom man måske ikke bliver overhalet af ‘turister på Donkey-Republic-cykler’ eller ‘børnefamilier på Christiania-cykler' i Nørre Snede, er der stadig store problemer med utrygge forhold for cyklisterne i store dele af landet.  Netop derfor har Alternativet også foreslået at afsætte 15 mia. kr.  til at forbedre cykelinfrastrukturen i hele landet. Det ville Corr have vidst, hvis hun havde læst Alternativets udspil . Med forståelsen af, at cyklisme er noget, der foregår i hele landet,  ville hun måske heller ikke kalde befordringsfradraget til cyklister en 'tilskudsordning for privilegerede københavnere’    Når det så er sagt, så er der ingen grund til at frygte for liv og lemmer, når man tager cyklen frem for bilen. Ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistikker  sker der nemlig langt færre ulykker, der involverer cyklister, sammenlignet med bilister. Cyklisme er en sikker transportform, og den har både sundheds- og klimafordele – en vaskeægte ‘win-win’-situation. Og til dem, der har skiftet bilen ud med en elcykel og efter at have læst Corrs indlæg, er bange for, at der slet  ikke er sundhedsmæssige gevinster  ved elcyklen  – frygt ej. Et norsk studie viser, at elcyklisters energiforbrug er 8,5 gange større end ved hvile, mens almindelige cyklisters energiforbrug er 10,9 gange større – altså stadig en kæmpe sundhedsmæssig gevinst ved at cykle på elcykel. Det bekræftes af Transportministeriets beregninger, som viser, at den  samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en km i bil kun er 3,03 kr. højere for normale cykler, sammenlignet med elcykler. Der er efterhånden lavet talrige undersøgelser, der understøtter, at cyklisme øger sundheden og trivslen, og potentialet er enormt. DI har lavet en analyse, der viser, at næsten halvdelen af alle pendlere har under 10 km til arbejde.     Engang kunne Danmark bryste sig af at være en ‘cykelnation’. Det er desværre ikke tilfældet mere. Cyklismen er i årtier blevet politisk forsømt, fordi man i stedet har valgt at fremme privatbilismen. Konsekvensen er, at danskerne i dag cykler 20 % mindre end for 10 år siden . Det er fald, der især ses blandt andet de unge og pendlerne i landdistrikterne, og det er på trods af, at 84% af danskerne mener, at Danmark bør prioritere cyklisme .  Det er samfundsmæssigt på alle måder en dyr udvikling, vi må nu gøre alt, hvad vi kan for at få vendt hurtigst muligt.  Det er kun fornuftigt og positivt, at DI og partier fra Liberal Alliance til Enhedslisten  tilslutter sig Alternativets forslag om flere cykelfremmende tiltag. Det kan spare de danske virksomheder for milliarder af kroner. Når man dertil lægger, at cyklisme øger danskernes sundhed og trivsel og er med til at mindske trængsel, forurening og sundhedsskadelig støj, - og oveni i det hele er en af løsningerne på klimakrisen, - jamen, så er det jo bare med at komme i gang med forhandlingerne. Jo før, des bedre. ** Indlæg i Berlingske: https://www.berlingske.dk/kommentarer/nej-aminata-corr-det-er-ikke-livsfarligt-at-cykle

PRESSEMEDDELELSE I et nyt udspil lægger Alternativet op til at re-designe det lokale fødevaresystem. Lokalt produceret mad skal være med til at udvikle fællesskaber på tværs af land og by og skabe grundlag for sunde børneliv og liv på landet. Det nye fødevareudspil fra Alternativet rummer i alt 16 konkrete indsatser og flere af tiltagene handler lige så meget om udvikling af lokale fællesskaber, som de handler om mad. Det gælder for eksempel forslag som ”gratis økologisk regenerativ skolemad til alle børn” og ”børnene ud i marken”, hvor Alternativet vil give skolerne mulighed for at indgå samarbejde med lokale jordbrug eller tilgå skolehaver, så alle børn kan få erfaringer med at dyrke og tilberede deres egen mad. ”Vi ved fra talrige studier, hvor vigtig naturen og maden er for børnenes trivsel, så det handler om at skabe gode forudsætninger for sunde børneliv. Vores ambition er, at kommunen skal gå forrest i det arbejde med helhedsorienterede løsninger, der samtidig er med til at skabe jobs og liv på landet. Derfor vil vi gøre Aarhus til den foretrukne kommune hos den nye generation af landbrugere. For det er dem, der med en stærk lokal forankring kommer til at skabe fremtidens landbrug fyldt med liv og trivsel og med den forandring, der også miljømæssigt er brug for,” lyder det fra to af Alternativets lokale kandidater til næste års kommunalvalg, Bjørn Olsen og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. For at tiltrække den nye generation af jordbrugere indeholder udspillet også en række tiltag, der skal fremme udvikling af multifunktionelle landbrug og bynære landbrug, ligesom partiet vil indføre krav til, at kommunens indkøb skal målrettes økologisk regenerative fødevarer, der så vidt muligt kommer fra lokalområdet. ”Hvis vi skal have en stærk lokal fødevareforsyning, er vi nødt til at sikre, at de lokale landbrug har en reel mulighed for at målrette deres produktion til nærområdet. Her spiller kommunen en helt afgørende rolle – både ved at efterspørge lokale økologisk regenerative fødevarer og ved at skabe rammerne for et velfungerende privat marked. Den tillid og den nærhed skal vi have genopbygget. Når det er gjort, er der til gengæld næsten ingen grænser for den værdi, det giver til lokalsamfundet,” siger Bjørn Olsen og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. De to kandidater påpeger, at opbygningen af et lokalt fødevaresystem også handler om forsyningssikkerhed, da de globale forsyningskæder i dag ikke længere kan tages for givet. Landbruget udgør i dag omkring 55% af Aarhus Kommunes areal. Med klimaaftalen har byrådet vedtaget, at en del af arealet skal omlægges til natur, så landbruget i 2030 kun udgør 34% af det samlede areal. Alternativet i København er også på banen med et tilsvarende fødevareudspil, som er tilpasset de lokale forhold i København.

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat, Alternativet Aarhus Venstres leder i Aarhus, Christian Budde, frier til bilisterne for at blive borgmester. Sådan lyder det i en artikel bragt her i DinAvis Aarhus. Jeg er bilist og siger pænt ”Nej tak!” Det er bøvlet og dyrt at være bilist i Aarhus, lyder det fra Venstre, der nu håber, at alle bilisterne vil stemme på V, så Christian Budde kan gøre det nemt og billigt at køre rundt i bil i byen. Det er desværre en håbløst forældet tankegang, og det sidste, vi har brug for, er en borgmester, som lefler for middelklassens magelighed. Udgangspunktet i dag er, at Aarhus har en forældet infrastruktur, der er blevet forsømt i årtier. Der er igennem årene kommet så mange biler, at busserne dagligt spilder 163 timer på køkørsel. Der er trængsel og kaos på vejene. Der er forurening, der gør folk syge. Der er over 63.500 boliger i Aarhus, der er plaget af sundhedsskadelig støj. Der er mennesker, der ikke får den daglige motion. Der er forældre, der ikke tør lade deres børn cykle selv i skole, fordi det ikke er sikkert. Der er mikroplast fra bildæk, der smider op mod 8 kg plast på de første 20.000 kørte kilometer. Der er klimaforandringerne, hvor transporten allerede i dag står for langt over halvdelen af de samlede CO2-udledninger i Aarhus. Og med den konstante stigning i indbyggertallet bliver det kun værre. Nu vil Venstre så åbne sluserne for mere asfalt og flere biler, så der kan komme endnu mere trængsel, mere forurening, mere støj, mere utryghed og mere CO2-udledning. Det er godt nok en skræmmende vision. Alternativet ønsker det stik modsatte. Vi ønsker at udvikle Aarhus som en moderne, fredelig storby med hyggelige gader og grønne byrum, hvor man har lyst til at opholde sig – og ikke bare drøne igennem. Vi ser et potentiale i at gøre Aarhus til den mest attraktive by for børnefamilier ved at skabe trygge rammer, hvor børn kan cykle på egen hånd i skole og til fritidsinteresser og udvikle sig som små, selvstændige, stærke individer. Et levende, men trygt byliv tæt på al den kultur og natur, man kan drømme om. Vi ser det også som naturligt at tage ansvar for en udvikling, der bredt gavner borgerne i Aarhus – og ikke kun bilisterne. Jeg er selv bilist, men også borger, beboer, fodgænger, cyklist og flittig bruger af den kollektive transport. Sådan er det for langt de fleste. Det vigtige er ikke at kunne parkere sin bil overalt, men at man som borger har mulighed for at bevæge sig frit rundt, og vi vil alle vinde ved at mindske trængslen, støjen og forureningen. Og endelig må vi selvfølgelig tage ansvar for at gøre Aarhus fossilfri, så vi ikke forringer livsvilkårene for vores børn. Indlæg i DinAvis Aarhus: https://dinavis.dk/debat/ECE17713118/jeg-er-bilist-og-siger-paent-nej-tak/

PRESSEMEDDELELSE Efter fire års pause sidder Alternativet igen med ved bordet i Aarhus byråd. Det er Thure Hastrup, der efter en længere periode som løsgænger, har valgt at repræsentere de grønne farver fra Alternativet. Thure Hastrup blev ved sidste valg valgt ind for Enhedslisten, men for knap to år siden meldte han sig ud af partiet efter intern uro. Siden har der udviklet sig et tæt samarbejde mellem Thure Hastrup og Alternativets lokale kandidater til kommunalvalget i 2025. ”Vi har brug for at samle og styrke de kræfter, der arbejder for en socialt, retfærdig grøn omstilling. Alternativet er i gang med et spændende projekt, som jeg tror på, kan være med til at skabe nogle af de forandringer, der er så hårdt brug for i Aarhus. Det vil jeg gerne være med til at sikre bliver en del af grundlaget for et stærkt grønt byråd efter valget næste år,” siger Thure Hastrup og tilføjer: ”Det betyder samtidig, at jeg kan fortsætte med at kæmpe for klima, natur og rent drikkevand – og ikke mindst arbejde for at genindføre lokaldemokratiet med øget borgerinddragelse. Der er i det hele taget nok at tage fat på i et byråd, hvor de såkaldt ansvarlige partier har travlt med at formøble alle skatteydernes penge på prestigebyggeri af stadion, tilskud til Aarhus Lufthavn og en overflødig Marselistunnel. Det er eksempler på nogle af de mange beslutninger, der går ud over velfærden, den kollektive trafik og den mangfoldige kultur. Der er brug for en helt anden retning og også en langt mere ansvarlig økonomisk politik,” lyder det fra Thure Hastrup. Alternativets partileder, Franciska Rosenkilde, glæder sig over tilgangen af Thure Hastrup: ”Vi er glade for at kunne byde Thure Hastrup velkommen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen kan løfte store dagsordner endnu bedre, og så er det klart, at vi står styrket som parti forud for det vigtige kommunalvalg i 2025. Aarhus er en kommune, hvor Alternativet kan og skal stå stærkt,” siger Franciska Rosenkilde. Lokalt i Aarhus er der også stor glæde over at skiftet, - ikke mindst hos byrådskandidat, Bjørn Olsen, der igennem længere tid har samarbejdet med Thure Hastrup: ”Jeg har lært Thure at kende som et ordentligt menneske. Han er grundig og kan være både kritisk og pragmatisk, så jeg har stor respekt for hans politiske arbejde og glæder mig meget til, at vi kan folde samarbejdet helt ud. Målet er klart. Vi skal have løftet trivslen, men på en måde, så vi miljømæssigt og klimamæssigt udvikler Aarhus indenfor de planetære grænser. I det arbejde kommer vi til at fokusere på de nære fællesskaber, for det er igennem dem, at vi giver hinanden modet til at skabe den forandring, der er brug for. Så jeg glæder mig. Vi har meget at byde ind med til valget, og det kan blive rigtig stort,” siger Bjørn Olsen. Thure Hastrups skifte skal formelt godkendes af Aarhus byråd på byrådsmødet d. 18. december.

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Der er mange gode elementer i næste års budget i Aarhus, men jeg må ærligt indrømme at skuffelsen fyldte en del, da forhandlingerne blev afsluttet i nat. Skuffet over, at vi (Thure Hastrups forhandlergruppe) var de eneste, der kæmpede for de unge og den levende, aktive kultur – og skuffet over, at der i byrådet er så lidt blik for værdien af skolefællesskaber og fællesskaber omkring små bynære landbrug med økologisk, regenerative fødevarer. Vi havde ellers en række forslag med, som kunne styrke unge-kulturen i Aarhus, med penge til bl.a. Frontløberne, Ungdomskulturhuset, Institut for X og Ungekultur-puljen. Vi havde også forslag om at gøre Aarhus til Europæisk Ungehovedstad i 2028, men flertallet i byrådet ville hellere bruge penge på familiebad og endnu flere museer i Aarhus end på at fremme et levende kulturliv blandt de unge. Mere positivt fik vi afsat 50 mio. kroner til jordfonden, som skal bruges til at omlægge landbrug til natur, så vi kan få en bedre beskyttelse grundvandet. Beløbet er langt fra nok, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der blev også afsat penge til at realisere vigtige dele af den mobilitetsplan, der for nylig blev vedtaget, som bl.a. vil give flere cykelstier og hyppigere afgange med A-busserne og letbanen. Så klimaaftalen og mobilitetsplanen er i store træk finansieret. Det er bare vigtigt at huske, at de to planer er utilstrækkelige i forhold til de opgaver, vi står overfor med støj, trængsel og forurening – og med at genskabe naturen og gøre Aarhus fossilfri. Alle var enige om, at skolerne trængte til et løft. Det får de, og det er jeg også glad for, men vi havde gerne set, at der blev gjort mere for at styrke arbejdet med udviklingen af skolefællesskaberne. Det er ikke børnene, der er noget galt med, når der er store udfordringer med trivsel i skolen. Det er de rammer, vi tilbyder børnene. Derfor har vi politisk en opgave i at hjælpe skolerne med at udvikle rammerne, så flere børn har lyst til at gå i skole. Det var der bare ikke vilje til i forhandlingslokalet. Budgetaftalen er derfor på flere måder med til at understrege behovet for en ny retning i Aarhus. Vi kæmper videre!

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Tilbage i januar udarbejdede Thure Hastrup (byrådsmedlem uden for partierne) og jeg et beslutningsforslag om forbud mod indkøb af turbokyllinger i Aarhus Kommune. Med SF som medforslagsstiller er forslaget nu blevet vedtaget af et bredt flertal i byrådet. Produktion af turbokyllinger er noget af det mest kyniske dyrplageri, man kan forestille sig. På bare 35 dage vokser turbokyllingen fra 50 g til 2 kg. Det går så hurtigt, at kyllingernes organer og ben bliver ødelagt, fordi de ikke kan følge med vægten. Det gør, at kyllingernes korte liv bliver ekstremt smertefuldt. Sidste år var omkring halvdelen af de 90 tons kylling, som Aarhus indkøbte til kommunens køkkener, turbokyllinger. Det stopper heldigvis nu, og det er jeg rigtig glad for. Aarhus Kommune skal ikke være med til at legitimere en åbenlyst kritisk produktionsform ved at aftage den slags produkter. Fremover bliver der nu i stedet stillet krav til, at alle kyllingeprodukter, der bliver indkøbt, skal have det statslige dyrevelfærdsmærke med mindst ét hjerte. Tak til Thure Hastrup og SF for at bære forslaget frem i byrådet.

Af Thure Hastrup medlem af Aarhus Byråd og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Med den seneste udmelding om at sætte turbo på udstykningen af 4.000 nye grunde, viser Borgmester Jacob Bundsgaard, hvor meget han er klar til at sælge ud af alt det, der gør Aarhus til verdens bedste by, for at få flere penge i kommunekassen. Skidt med, hvad det betyder for de borgere, der allerede bor her. Skidt med naturen. Skidt med klimaet og ressourceforbruget – bare der kommer flere kroner i kassen, må man forstå. Den her gang skal der så udstykkes tusindvis af nye parceller, der kan tiltrække børnefamilierne. Det er svært at forestille sig en mere uansvarlig udvikling af Aarhus. For det første har vi slet ikke brug for nye parceller. Om 20 år vil omkring 400.000 parcelhuse i Danmark stå tomme, og rigtig mange af dem vil ligge i Aarhus. Det er alle de villaer, der i dag er beboet af ældre mennesker. Det vil være langt mere ansvarligt at sørge for gode tilbud til de ældre, så de får mulighed for at flytte til en mindre bolig i nærområdet, der ofte vil passe langt bedre til deres ønsker og behov. Det vil frigive flere huse, som kan sættes i stand og gøres attraktive til unge familier, som så ovenikøbet vil kunne bo i et fredeligt kvarter tættere på alle de kulturelle tilbud i Aarhus. Det vil altså give bedre muligheder for både de unge og de ældre. Samtidig vil det have et langt mindre klimaaftryk og være langt mere bæredygtigt, som det jo er, når man istandsætter i stedet for at bygge nyt. Et andet problem ved de 4.000 nye grunde er, at det vil stride direkte imod den måde arealet i Aarhus skal bruges på. Med klimaaftalen i foråret blev det besluttet, at en tredjedel af kommunen i 2030 skal være natur, en tredjedel landbrug og 30% byområde. Den aftale stod borgmesteren selv i spidsen for. Der er allerede 30% byområde i Aarhus Kommune i dag, så hvis der skal udstykkes 4.000 nye grunde, skal der altså rives bygninger ned svarende til samme areal et andet sted i kommunen. Og så er de penge vist hurtigt brugt. Aarhus er fyldt med kvaliteter. Vi, der bor her, elsker byen ved vandet med naturen og kulturen og alle de mange dejlige områder i kommunen. Det skal vi ikke bare sælge ud af til højestbydende. Hvad har borgmesteren egentlig forestillet sig? Skal vi bare sælge al jorden, og hvad så bagefter…? Unity (øjebæen ved vandtårnet), Europaplads og Brynet i Risskov er eksempler på, hvordan Aarhus i de senere år i stigende grad bliver skæmmet af spekulationsbyggeri, hvor der bliver bygget for højt, for tæt eller uden friarealer – og helt uden hensyn til det historiske og kulturelle miljø. Den udvikling skal vendes. Det er en uskik at sælge ud af arvesølvet, og det vil også være unødvendigt, hvis byrådet lægger en mere ansvarlig økonomisk linje. Når der bliver brugt over en halv milliard på at fremme den mest klimaskadelige transportform i Aarhus Lufthavn – og en halv milliard på et nyt stadion - og en halv milliard på Giber Ringvej, - og nu med ønsker om at bruge endnu en halv milliard på et vikingemuseum, - ja, så er det måske ikke så underligt, hvis kommunekassen føles lidt tom. Men det retfærdiggør ikke det brandudsalg af grunde, som borgmester Jacob Bundsgaard lægger op til. Det er tid til at sætte en ny og mere bæredygtig retning for Aarhus. Arealerne i Aarhus er pressede, så balancen mellem bebyggelse og natur må fastholdes, og ikke opgives for at opnå kortsigtet profit. Det er det, der på den lange bane gør Aarhus mere attraktiv og kommer borgerne til gavn. Indlæg i DinAvis Aarhus: https://dinavis.dk/debat/ECE17435782/bundsgaard-holder-brandudsalg-og-vil-saelge-aarhus-til-hoejestbydende/

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus   Det er okay at mærke en knude i sin mave, når man hører børn, der bliver skræmte over nyheder om klimakrisen. Det er også sympatisk at ville drage omsorg for børnene, for selvfølgelig skal de ikke gå og være bange. Men det er misforstået, hvis man tror, at man hjælper børnene - eller for dens sags skyld sig selv - ved at fornægte virkeligheden, som Greta Jo Larsen opfordrer til i et indlæg her i avisen. Klimakrisen er ikke kun en miljøkrise. Den er den største sundhedskrise, vi står overfor i dag. Det er ikke en dramatisk overdrivelse, men en kendsgerning, som verdens førende sundhedsorganisationer, herunder WHO, gentagne gange har understreget. At bilde børn ind, at klimakrisen bare er pjat, og at den ikke er menneskeskabt, er i mine øjne udtryk for en vild kynisme. Greta vil måske bare gerne sprede håb, men børn er ikke dumme. Selvom de ikke altid kan forklare alting, ved de godt, når der er noget galt. Så at efterlade dem med en glat løgn, gør kun ondt værre. Det får den nagende usikkerhed og angsten til at vokse, alt imens det bliver sværere at snakke om – for klimakrisen er jo bare noget pjat. Som far har jeg selv oplevet, hvor svært det kan være at snakke med mine børn om klimakrisen. Det er så alvorlig en krise, at man hele tiden er på vagt for ikke at skræmme unødigt og for at understrege, at der selvfølgelig er håb. For der ER håb! Det ligger bare ikke i fortielsen. Det ligger i at kunne snakke om, hvad der er årsagen til klimakrisen. Lære at forholde sig til det, så det ikke er fremmed og utrygt, men så det i stedet bliver noget, vi sammen kan handle på. Det er faktisk en af grundene til, at jeg har valgt at stille op som kandidat til kommunalvalget i Aarhus. I dag er der et flertal i byrådet, der har rigtig svært ved at tale om klimakrisen, og derfor ikke har været i stand til at samle borgerne om de løsninger, der er brug for. Partierne vil hellere diskutere, om der skal være 15 eller 30 minutters korttidsparkering til torvedagen på Ingerslev Boulevard, - end snakke om hvordan vi kan gøre Aarhus fossilfri. Den slags fortrængninger giver på ingen måder håb, og det synes jeg ikke, at vi kan byde vores børn. Vi skal turde tale højt om klimakrisen, og vi skal have modet til at handle på den viden, vi har, så vi får alle godt igennem den nødvendige grønne omstilling. Også selvom det er svært. Det er ved at erkende problemerne og handle på dem, at vi giver håb om en fantastisk fremtid. Indlæg Stiften: https://stiften.dk/debat/misforstaaet-at-beskytte-boern-ved-at-fornaegte-eller-lyve-om-klimakrisen