Høringssvar til Aarhus Kommunes udkast til Fødevarestrategi indsendt af Bjørn Olsen og Thure Hastrup på vegne af Alternativet i Aarhus Det er i sig selv positivt, at Aarhus Kommune viderefører arbejdet med fødevarestrategien og bygger videre på de resultater, der er skabt igennem de seneste år. Vi vil også gerne kvittere for de gode intentioner, der er udtrykt i udkastet. Vores bemærkninger går på, at udkastet til den kommende fødevarestrategi på nogle punkter er utilstrækkeligt set i lyset af udviklingen i verden omkring os. Vi ser også muligheder for at høste et større udbytte af de synergier, der kan opstå omkring udviklingen af lokal fødevareproduktion og en styrket lokal madkultur. Aarhus Kommunes Fødevarestrategi 2026-2030 blev sendt i høring, før det politiske grundlag for firkløverregeringen blev offentliggjort. Generelt er der et behov for at justere ”God Mad til Aarhus” strategien, så den bidrager til og afspejler det øgede ambitionsniveau som Firkløverregeringen sætter med regeringsgrundlagets afsnit om ”Et bæredygtigt Danmark”. Her omtales også forskellige håndtag, såsom omfordeling af landbrugsstøtten til større vægt på netop de tiltag ”God Mad til Aarhus” ønsker at styrke. Især den annoncerede udarbejdelse af en national fødevare strategi i 2027 (s. 13, citeret nedenfor) bør ses som et pejlemærke, så der indhøstes erfaringer fra de hidtidige indsatser i Aarhus kommune, og således at fødevare strategien revideres i 2027 til at bidrage til det ambitiøse mål i både Klimaplan 2025-2030 og firkløverregeringens strategi. Der er tidligere påpeget potentielle CO2 reduktioner ved indsats ”F4 Fødevare system” under Klimaplan 2025-2030. Målsætningen for reduktion af CO2e-udledningerne fra fødevareforbruget er sat til 30% med udgangspunkt i en baseline fra 2019. Tidligere har målsætningen været 25%, og det fremgår ikke om der så reelt er tale om kun 5% ekstra reduktion fra 2025 til 2030? I lyset af den ny firkløverregerings’ ambitioner, forekommer dette mål lavt sat. Fødevaresikkerhed I udkastet kommer lokal produktion af fødevarer lidt til at fremstå som nice-to-have. Vi mener, at det er vigtigt, at strategien afspejler, at lokal fødevareproduktion er kritisk infrastruktur og bydende nødvendigt at tage alvorligt i en tid, hvor de globale fødevarekæder er under pres. I en rapport fra FN’s fødevareorganisation ”The Impact of Disasters on Agriculture and Food Security 2025” er det beregnet, at klimaforandringerne vil medføre et tab i den globale fødevareproduktion svarende til 99 milliarder dollars årligt. Tabet opstår som en konsekvens af lavere høstudbytte og reduktion af arealer, der egner sig til dyrkning af afgrøder. Nationalbanken berører samme problemstilling i deres analyse af dansk økonomi i september 2025, hvor de beskriver de bagvedliggende årsager til stigende fødevarepriser. https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/ svagere-verdenshandel-daemper-vaeksten-i-danmark Udviklingen af et lokalt forankret resilient fødevaresystem er altså ikke ”flødeskum på en lagkage”. Det er sikkerhedspolitik. I udkastet til den kommende fødevarestrategi bliver fødevaresikkerheden perifert berørt i missionen med denne tilføjelse til målsætningen: ”...og sikre, at Aarhus også i krisetider har sikker forsyning af råvarer.” Under ”Strategi og målsætninger” er denne ambition ligeledes udtrykt for Aarhus Kommune ved udgangen af 2030: ”Vi har øget andelen af lokalt producerede råvarer i vores indkøb.” Dette afspejler ikke i tilstrækkelig grad situationens alvor og behovet for at iværksætte indsatser, der sikrer, at borgerne i Aarhus Kommune også fremadrettet har adgang til sunde og nærende fødevarer. Vi savner et konkret målbart mål, der kan sikre fremdrift. Vi foreslår derfor, at det bliver tydeligt, at fødevarestrategien også favner en sikkerhedspolitisk indsats. Vi ser gerne, at Aarhus Kommune arbejder med en langsigtet målsætning om at blive selvforsynende med lokale, økologisk regenativt producerede råvarer indenfor en generation. I fald der ikke er politisk opbakning til så ambitiøst et mål, kan det fx også være, at andelen af lokale råvarer i 2030 skal op på 5%. Det vigtige er, at der bliver sat et målbart mål, så der bliver noget at styre efter. Det vil i øvrigt bringe Aarhus Kommunes kommende fødevarestrategi på bølgelængde med den nye firkløverregering, der i regeringsgrundlaget har defineret ønsket om at udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der ”skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og - uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030.” Fremme af økologi På Aarhus Kommunes egen hjemmeside hedder det at: ”Vi indkøber allerede mindst 60% økologi til de måltider der tilbydes, og det bliver vi ved med.” Målet om, at økologi skal udgøre 60% af alle fødevarer, var et flot mål, da det i sin tid blev sat som ambition frem mod 2020. I dag virker det lidt uambitiøst at læne sig op af en gammel målsætning, som allerede er nået. Ikke mindst i lyset af det stigende behov for beskyttelse af grundvand, de stigende bekymringer om sundhedsrisikoen ved pesticid-rester i fødevarer – og igen det ambitionsniveau, der er sat med regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering. Vi mener, at 90% økologi vil være et flot og ambitiøst mål. Hvis der politisk ikke kan opnås opbakning til dette, håber vi, at der bliver sat et andet mål, der i det mindste kan udtrykke en ambition om fortsat udvikling på dette område. Anbefaling til et 5. indsatsområde Fjernelsen af moms på frugt og grønt i en nær fremtid gør at efterspørgslen forventes at stige – dette område bør derfor prioriteres ift. lokal produktion i Østjylland.En del af de arealer, som allerede er udpeget til grundvandsparker i Kommuneplan 2025 bør reserveres til lokal, økologisk produktion af frugt, grøntsager og anden lokal økologisk fødevareproduktion. Omlægningen kræver et nærmere samarbejde mellem aktørerne, ud over myndighedssamarbejdet mellem Magistraten for Teknik og Miljø og Aarhus Vand. Dette gælder især ift. finansieringen af omlægningen. Vi anbefaler derfor, at der bliver formuleret et femte indsatsområde til at understøtte strategiens mission, vision og målsætninger. Forslag til Indsatsområde 5: ”Vi understøtter omlægning til lokal produktion af økologiske fødevarer og udvikling af et sammenhængende lokalt fødevaresystem” – gennem koordinering, facilitering og understøttende handlinger sammen med eksterne aktører (regeringen, Aarhus Vand, fonde, Økologisk Landsforening, erhvervsliv og civilsamfund). Dette Indsatsområde er også forankret i Borgmesterens Afdeling, Indkøb & Udbud, og Styre- og projektgruppen. Eftersom der kan forventes fremsat lov om indførelse af et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder allerede i 2026, vil der være en oplagt mulighed for at udpege arealer i Aarhus Kommune, der allerede er reserveret til grundvandsparker i Kommuneplan 2025, og afdække mulighederne for omlægning af produktionen, opkøb til økologisk drift via forskellige finansieringskilder, m.m. som noget af det første. Borgmesterens Afdeling (BA, Indkøb & Udbud), Styregruppen bør inddrage Aarhus Vand samt erhvervsliv, Økologisk Landsforening, fonde og civilsamfundsorganisationer for at afdække mulighederne for hurtige opkøb af jord i de grundvandsdannende områder, der vil være egnet til at opnå mål 2 ”Vi har styrket den lokale produktion af økologiske fødevarer og den lokale forsyningssikkerhed igennem vores indkøb, fødevareaftale og strategiske samarbejder”. Styregruppen bør samtidig se på behov og muligheder for at skabe forskellige støttemuligheder, distributionskanaler og kompetenceudvikling til de kommende småskala jordbrugere. Inspiration hertil kan bl.a. findes i rapporten ”Bedre vilkår for grønne småskalalandbrug, rapport 2025” Lokale erhvervsdrivende Fødevarestrategien rummer et kæmpe potentiale for at skabe synergier med andre relaterede indsatser, der kan bidrage positivt til udviklingen af Aarhus Kommune. En øget andel af lokale råvarer er således også en mulighed for at tiltrække små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende, skabe nye lokale arbejdspladser og genskabe livet på landet. Der ligger et potentiale i at fremme mindre lokale jordbrug med forskellige økologisk regenerative produktionsformer, såvel som der ligger et potentiale i at understøtte de eksisterende større jordbrugs omlægning hen imod en økologisk produktion af råvarer målrettet det lokale danske marked. Netop de mindre lokale jordbrug har behov for mere solide distributionskanaler, der bør faciliteres som en del af strategien. De har brug for opsamlende distributionskanaler, som ligger et sted mellem de tilgængelige benyttede muligheder (oftest salg direkte til private kunder), og så det etablerede system af grossister og supermarkeder, der generelt kun håndterer større og forudsigelige volumen. Omkring de mindre jordbrug er der en lang række forskellige aktører, som til sammen kan udgøre et lokalt resilient fødevaresystem. Det er evnen til at forløse dette potentiale, der i sidste ende vil definere i hvilket omfang den kommende fødevarestrategi bliver en succes. Vi mener derfor, at der er behov at tydeliggøre denne del af indsatsen i strategien. Samarbejde omkring et eksternt madkulturhus Indsatsområderne 1 ”Vi skaber en fælles fortælling” og 3 ”Vi understøtter kompetencer og kultur” indeholder hver især fine betragtninger og ambitioner. Det ville være smukt, om strategien også kunne afspejle et ønske om at bygge på de synergier, der ligger i at tænke de indsatsområder sammen. En kobling kunne fx være understøttelse af et eksternt madkulturhus, der kan åbne sig ud mod borgerne med plads til læring og leg, der kan inspirere til udvikling af de mange forskellige facetter af madkulturen. Det vil også kunne være en ramme for efteruddannelse af fagpersonale, - og såmænd også give plads til, at de medarbejdere, der bliver kommunens spydspidser, og som har lyst til det, kan være med til at inspirere andre borgere i Aarhus med de ting, de har lært. Et madkulturhus kunne også facilitere udviklingen af den model for grønne madfællesskaber som Klimaplanens Indsatskatalog vil fremme i samarbejde mellem lokale NGO’er, interesseorganisationer og borgergrupper. Aarhus Universitet har aktuelt et projekt, Foodhouse OIKOS, der kan danne grundlag for et tættere samarbejde omkring etablering af madkulturhus. Det kan tænkes på mange måder, men pointen er, at vi ved at se synergierne kan skabe en fælles begejstring og stolthed omkring udviklingen af vores madkultur. Det var ordene. Tak for jeres indsats med udviklingen af fødevarestrategien. Vi glæder os til at se det endelige resultat.

Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) Alternativet vil gøre Aarhus selvforsynende med lokale økologisk regenerative fødevarer indenfor en generation. Bag forslaget ligger en ambition om at redde drikkevandet og skabe liv på landet. Men det handler også om sikkerhedspolitik. Vi kan nemlig ikke længere tage de globale fødevarekæder for givet.   De seneste fire år er priserne på fødevarer steget med hele 32 procent . Det skyldes først og fremmest globale forhold, og her spiller klimaforandringerne en væsentlig rolle. Ekstreme vejrforhold med tørke og oversvømmelser gør det mange steder svært at dyrke fødevarer, og med udsigt til mere ekstreme vejrforhold vil det kun blive endnu sværere i fremtiden.   Oveni i det forventer forskerne, at verdens koralrev vil uddø indenfor de næste 10 år. Cirka en halv milliard mennesker er i dag afhængige af koralrev for at få deres mad. Uden koralrev vil der derfor opstå et yderligere massivt pres på de globale fødevareforsyninger, som vil presse priserne på mad endnu mere i vejret.   Det er derfor på høje tid, at vi kommer i gang med at sikre selvforsyningen af mad i Aarhus Kommune. Den gode nyhed er, at omstillingen til lokal fødevareproduktion er fyldt med positive effekter, der gør det attraktivt uagtet de globale kriser.   Grøntsager dyrket tæt på Aarhus er først og fremmest friske råvarer, og når vi dyrker markerne økologisk og regenerativt, kan vi samtidig beskytte drikkevandet, holde søer og vandløb rene og give nyt liv til Aarhusbugten. Det er dyrkningsmetoder, der gør jorden frodig, som giver dyrene bedre vilkår, og som foregår i samspil med naturen, så biodiversiteten vokser. Det giver os sundere fødevarer – noget vi alle mærker i hverdagen. Det er også med til at skabe lokale arbejdspladser og nye muligheder for iværksættere i landområderne. Det kan bidrage til liv og fællesskaber på tværs af land og by. Og ikke mindst er de økologiske regenerative dyrkningsmetoder med til at gøre dansk landbrug mere modstandsdygtig overfor klimaforandringerne, som jo også rammer her i landet. Det er således på rigtig mange måder positivt at styrke selvforsyningen af mad. I Liège i Belgien, som er en by, der er sammenlignelig med Aarhus, er man allerede i gang med at bygge et lokalt fødevaresystem op. Bystyret ønskede netop at styrke fødevaresikkerheden og besluttede at arbejde for at gøre Liège selvforsynende med økologisk regenerative fødevarer indenfor en generation. Man er bl.a. gået fra at have fem små lokale jordbrug til at have omkring 100 lokale jordbrug.   Vi kan og bør gøre det samme i Aarhus. Der står en ny generation af jordbrugere på spring. Lad os gøre Aarhus til det mest attraktive sted for dem at slå sig ned som jordbrugere. Vi kan i fællesskab finde egnet jord, som de kan forpagte eller købe på ordentlige vilkår. Da det er skånsomt landbrug, kan det ske i samspil med beskyttelsen af drikkevandet. Et væsentlig tiltag er også, at kommunen målretter sine egne indkøb af fødevarer til kommunens køkkener og kantiner, så de understøtter den lokale naturvenlige dyrkning. I Alternativet håber vi, at et nyt byråd kan se nødvendigheden af at sikre fødevareforsyningen, og samtidig ser mulighederne i en aktiv strategi for udviklingen af et stærk lokalt fødevaresystem. Se indlægget her!

Af Jeppe Spure Nielsen, Aarhus C, kandidat til Aarhus Byråd og regionsrådet i Region Midtjylland for Alternativet Det her er en demokratisk opsang – og en invitation til forandring. Socialdemokratiet bar engang en drøm – om, at fællesskab kunne overvinde frygt, at velfærd og værdighed kunne gå hånd i hånd, og at politik handlede om mening mere end magt. Den drøm byggede Danmark. I dag er den svær at få øje på hos partiet. I sin iver efter at fremstå ansvarligt har Socialdemokratiet mistet forbindelsen til, hvad det egentlig vil forandre. De siger, de tager ansvar – men for hvem? For systemet eller for samfundet? For vækst eller for velfærd? Når partiet tier om Gaza, beskytter landbrugets forurening, kalder overvågning for tryghed og sætter afgifterne ned på slik i stedet for på grøntsager og frugt – er det svært at se, hvilken empatisk og trivselsbaseret strategi der ligger bag. Partiet, der engang stod for international solidaritet, står nu for tavshedens diplomati. Danmark tillader våbentransporter og inviterer israelske våbenfirmaer til messe, mens børn i Gaza dør i tusindvis. Tavsheden er ikke neutral – den er et valg. Jeg har svært ved at mærke jeres menneskelige værdier. Samtidig præsenteres grøn omstilling som teknisk forvaltning i stedet for et værdiskifte. Biomasse tælles som grøn energi, landbruget får særstatus, og vækstdagsordenen styrer stadig: Lufthavnen, Marselistunnelen, Kattegatforbindelsen. Forestillingen om "grøn vækst" holder ikke. Forskningen viser, at økonomisk vækst ikke kan afkobles fra de miljøbelastninger, der presser klodens økosystemer og planetære grænser. Alligevel fastholder Socialdemokratiet denne fortælling som et ritual snarere end en vision. De seneste års demokratiske skandaler – omkring lufthavnen, havneudvidelsen og stadion – har slidt på borgernes tillid og kostet skatteborgerne dyrt. Hvilke visioner har partiet egentlig for at skabe et mere åbent og deltagende demokrati? Det er, som om Socialdemokratiet ikke længere tror på sin egen vision. Aarhus står over for en central udfordring: at vende en styringskultur præget af lukkethed, disciplin og partiloyalitet – til en ledelseskultur baseret på åbenhed, tillid og dialog. Under borgmester Jacob Bundsgaard har flertallets kontrol ofte vejet tungere end den åbne samtale – senest i sager som lufthavnen, stadion og havneudvidelsen, hvor manipulerende metoder i magtudøvelsen er blevet brugt systematisk og bevidst. Denne praksis underminerer byens tillid og sammenhængskraft. Det er ikke bare et spørgsmål om stil, men om hele kommunens politiske kultur. Anders Winnerskjold har siddet i byrådet i syv år og siger løbende til andre politikere, at "politik jo er et gentagent spil". Det udsagn rummer en implicit advarsel om at rette ind – for ellers vil man kunne blive straffet i næste runde af spillet, i de løbende dialoger og forhandlinger. Den form for magtudøvelse hæmmer nyskabelse og bredt forankrede fællesskaber. Vi har ikke råd til, at politik gøres til et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst altid er den andens tab. Når vi skal skabe merværdi sammen – for byens borgere, natur og trivsel – må vi redefinere magten: ikke som kontrol, men som fælles skabelse. Winnerskjold har annonceret "ny kaptajn på broen", operation morgenluft og ønsket om styrket gennemsigtighed. Det er positive signaler – men de skal følges op af konkrete handlinger og en ny forståelse af magtens rolle. Magt er ikke i sig selv problematisk; det bliver den, når den påvirker, hvordan vi samarbejder, lytter og handler. Aarhus har brug for en demokratisk kultur, der anerkender byens, naturens og borgernes indbyrdes sammenhænge – hvor politik ikke kun er sektoropdeling, men mødet mellem mennesker, steder og ideer. Vi har brug for et Aarhus, hvor borgerdeltagelse ikke blot er høringer og formalia, men reelt medborgerskab og samskabelse. Hvor modet til at lytte vejer tungere end frygten for at tabe ansigt. Vi kunne arbejde med at styrke borgernes demokratiske selvtillid og det demokratiske værtskab i byens mange organisationer – så flere får mulighed for at være aktive medskabere i deres lokalsamfund. Vi kunne også bakke op om at skabe stærkere fællesråd og nye puljer til borgerdrevne initiativer, fordi det vil styrke nærdemokratiet. Kort sagt: gøre borgerne til hverdagsaktivister og byskabere i stort og småt. Imens vokser uligheden, børn mistrives, ældre nedslides, og psykiatrien bryder sammen. Socialdemokratiet siger, de tager ansvar – men de forvalter forfaldet. Et parti, der engang forandrede Danmark, har forandret sig selv – og ikke til det bedre. Klimakrisen, mistrivslen og uligheden kræver mere end forvaltning – de kræver forvandling. Hvis Socialdemokratiet fortsat vil bære borgmesterkæden i Aarhus, må partiet vise, hvordan magt kan bruges generøst – ikke defensivt. Vi har brug for et lederskab, der tør se indad og forstår, at politik ikke er adskilt fra psykologi. Et samfund med bæredygtig trivsel er et samfund, hvor økonomien tjener livet, ikke omvendt. Hvor fremskridt måles i tryghed, mening og relationer. Hvor styring bliver til omsorg, og magt bliver til ansvar. Socialdemokratiet rummer stadig mennesker og politikere med sunde værdier, der drømmer om retfærdighed, grøn omstilling og solidaritet. Men drømmen skal kaldes frem igen – med en del mere ydmyghed, mod og bevidsthed. Vi har brug for et lederskab, der er mere bevidst om sine gamle herskerteknikker og magtreflekser – og som tør se, hvordan de stadig gentager sig i nutidens politiske kultur. Et lederskab, der er mere psykologisk informeret og i stand til at forstå, hvordan vi kan skabe et samfund baseret på bæredygtig trivsel: hvor magt bliver til ansvar, og styring bliver til omsorg. Et lederskab, der tør se indad og tage de strukturelle mønstre alvorligt – ikke kun i politik, men i sindet. For politik er ikke adskilt fra psykologi; måden, vi styrer på, afspejler måden, vi relaterer til hinanden på. Politikkens fornyelse begynder med et nyt magtsprog: Et sprog, hvor lederskab ikke er dominans, men forpligtelse. Hvor tillid ikke er naivitet, men visdom. Hvor magt ikke skjules bag spin, men bruges som redskab til fælles vækst. Vi må kunne tale om magt uden skam – men med bevidsthed. For magt er uundgåelig og kan noget godt. Spørgsmålet er bare, om vi udøver den med frygt – eller med generøsitet. Tiden kalder ikke på stærkere styring, men på stærkere relationer. Ikke på mere vækst, men på mere visdom. Ikke på flere mursten, men på mere mening. Hvis Socialdemokratiet vil lede Aarhus ind i fremtiden, må de genfinde det, der engang gjorde dem store: evnen til at drømme – sammen med alle andre. De står i et historisk øjeblik, hvor de kan vælge: Vil de fortsætte som forvaltere af en træt orden – eller genopfinde sig selv og lede Aarhus ind i fremtiden sammen med os andre? Læs indlægget og kommenter her!

Bjørn Olsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, for Alternativet Arkitekterne Trine Lybech og Rie Øhlenschlæger rammer hovedet på sømmet i deres kritik af borgmesterens plan  om 2000 nye parcelhusgrunde i Aarhus. Parcelhuset er ikke svaret – hverken for klimaet eller for børnefamilierne. Deres forslag om kompakte byområder med små private udearealer og gode fællesrum peger i en langt mere bæredygtig retning. Klimavidenskaben er krystalklar. Over 80 procent af de boliger, vi skal bo i i 2050, er allerede bygget. At bygge nyt – især på bar mark – betyder flere materialer, højere energiforbrug og mere biltrafik. Parcelhuset er derfor ikke en reel løsning. Derfor bakker vi i Alternativet også op om Byggestop-bevægelsen, der arbejder for at sætte tempoet kraftigt ned i byggeriet, stoppe overforbruget af ressourcer og insistere på, at nybyggeri kun skal ske, når det er nødvendigt, bæredygtigt og inden for det, som vores planet kan holde til. At udstykke nye parcelhusgrunde kan virke som en hurtig løsning, men i virkeligheden tager det år at planlægge og opføre. Til gengæld kan vi skabe familieegnede boliger langt hurtigere ved at bruge den eksisterende boligmasse klogere. Det er den vej, Alternativet ønsker at gå. Vi skal være verdensmestre i at bygge om, renovere og sætte gang i flyttekæderne. Her er fem centrale elementer i bæredygtig byudvikling: - Energirenovering: Gør boliger billigere og grønnere at bo i – til gavn for både familier og klima. - Omdannelse og sammenlægning: Skab større og mere fleksible familieboliger ved at ombygge eksisterende lejligheder, omdanne tomme erhvervslokaler eller opdele større parcelhuse til to familieboliger. - Stimulere flyttekæder: Give flere ældre muligheder for alderssvarende og attraktive alternativer til de store parcelhuse, de bor i. Det vil skabe plads til børnefamilier. - Bopælspligt og tomme boliger i spil: Stop spekulation og korttidsudlejning – boliger skal bruges til beboelse. - Nye boligformer: Bofællesskaber, rækkehuse med fælles udearealer og flere almene familieboliger kan give trygge rammer og stærke fællesskaber uden øget arealforbrug. Nye parcelhuse hører fortiden til. Fremtiden ligger i at bruge byen og de allerede bebyggede kvadratmeter klogere – ikke i at bygge byen større på bekostning af naturen, biodiversiteten og klimaet. Se indlægget her! Illustration by Esma melike Sezer on Unsplash

Af Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater Alternativet Aarhus og Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd. Det giver ikke mening, at skatteyderne i Aarhus skal betale til en lobby-organisation, som arbejder for en bro over Kattegat, der vil ødelægge dyrebar natur, medføre massive CO2-udledninger og øge trængslen med tusindvis af nye daglige bilture gennem Aarhus. Derfor opfordrer Alternativet nu de andre partier i byrådet til at trække Aarhus ud af Kattegatkomitéen. Aarhus Kommune har siden 2008 brugt mere end 430.000 kr. på at arbejde som sekretariat for Kattegatkomitéen. Desuden har Aarhus Kommunes borgmester, aktuelt Anders Winnerskjold, været repræsenteret i Kattegatkomitéens formandskab. Kattegatkomitéen er ifølge egen hjemmeside en lobby-organisation, som arbejder for at fremme en fast Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland via Samsøområdet. Engagementet i Kattegatkomitéen får det derfor til at fremstå som om, at Aarhus Kommune med Socialdemokratiet i spidsen støtter en fast Kattegatforbindelse og arbejder aktivt for, at denne skal realiseres. Dette er til trods for de massive miljøproblemer og andre problemstillinger, som det i mellemtiden er blevet klarlagt, at en Kattegatforbindelse vil føre med sig. Og til trods for, at det er i direkte modstrid med en række politikker indenfor mobilitet, biodiversitet, og klima, som byrådet har vedtaget i de mellemliggende år. For eksempel er der i forundersøgelsen af Kattegatforbindelsen fra 2021 estimeret, at Kattegatforbindelsen vil medføre 41.500 ekstra bilture i døgnet i Aarhus og Odder Kommuner. Mange af disse biler skal ind i Aarhus by, hvor vejkapaciteten i forvejen ikke kan følge med trafikudviklingen. Og der er hverken i Den Grønne Mobilitetsplan eller andre steder taget højde for det voldsomme pres, der kan få trafikken i Aarhus til helt at kollapse. Et andet eksempel er Molslinjen, der er ved at indkøbe tre el-drevne katamaraner med tilhørende infrastruktur i land til omkring 3,5 milliarder kroner. Det vil øge Molslinjens kapacitet på Kattegat med mere end 25%, men ifølge forunderundersøgelsen til Kattegatforbindelsen skal al færgetrafik mellem Jylland, Sjælland og Samsø lukke ved etablering af en fast Kattegatforbindelse. Det massive tab af dyrebar natur, den enorme CO2-udledning, øget vejstøj, øget forurening af mikroplast, øget trængsel og usikkerhed blandt borgere og virksomheder er alt sammen med til at få en Katteforbindelse til langt over 100 milliarder kroner at fremstå mere som en Kattegatforbandelse. Venstre i Aarhus er ligeglade med de negative konsekvenser. Partiet fremfører i deres nye mobilitetsplan, at de fortsat ønsker en Kattegatforbindelse. Men meget er sket siden Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten i 2008 besluttede, at Aarhus Kommune skulle indgå i Kattegatkomitéen. Derfor har vi i Alternativet et håb om, at de andre partier i Aarhus i dag vil se projektet i lyset af den tid, vi lever i, - og forholde sig ansvarligt til udviklingen. Det har de gjort i Odder Byråd, hvor samtlige partier for nyligt sagde ”Nej tak til en Kattegatforbindelse” i erkendelsen af, at den vil ødelægge alt det, der gør Odder til et dejligt sted at bo. Samsø har gjort det samme tidligere, og nu får partierne i Aarhus altså også muligheden for at gøre det samme. For Alternativet er sagen klar. Aarhus Kommune skal ikke stå som en kommune, der støtter en Kattegatforbindelse. Derfor bør byrådet trække kommunens engagement i Kattegatkomitéen – og samtidig skrive Kattegatforbindelsen ud af kommunalplan 2025. Link til indlægget i Jyllands Posten https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE18689204/aarhus-skal-stoppe-stoetten-til-kattegatforbindelsen/ Illustration Kattegatkomitéen.

Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, samt Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, alle for Alternativet Overalt i Aarhus møder vi reklamer for flyrejser, fossilbiler og krydstogter – selv på kommunale standere med Aarhus Kommunes logo. Samtidig sætter klimakrisen varmerekorder måned efter måned. Det hænger ikke sammen. Derfor bærer Alternativet nu sammen med SF et forslag fra Den Grønne Ungdomsbevægelse ind i byrådet. Forslaget betyder, at Aarhus Kommune stopper klimaskadelige reklamer på kommunale flader – og på sigt udfaser reklamer i det offentlige rum helt. Det gælder også kommunale bygninger, busstoppesteder og digitale skærme. Vores byrum bør formidle fællesskab, kultur og grøn omstilling – ikke forbrugspres. Reklamer virker. Ifølge Greenpeace kan reklamer for biler og flyrejser kobles til udledninger svarende til mellem Bornholms og Odenses samlede CO2-aftryk. Klimaskadelige reklamer modarbejder dermed direkte Aarhus Kommunes egne sundhedsmæssige og grønne ambitioner – og mål for CO2-reduktion. Når kommunen stiller sine flader og sit navn til rådighed for sådanne reklamer, signalerer vi, at de passer ind i vores værdier – selvom de i virkeligheden trækker i den modsatte retning. Flere byer som Amsterdam og Stockholm har allerede indført forbud mod fossile reklamer. Aarhus kan blive den første i Danmark til at følge efter. Vi takker Den Grønne Ungdomsbevægelse for at have formuleret borgerforslaget om en klimaansvarlig reklamepolitik, som vi nu bærer videre. Et forbud mod fossile reklamer er synlig politik – og et konkret skridt mod et Aarhus, der også viser vejen i det visuelle landskab, vi møder hver dag. Se indlægget her!

Nikoline Erbs Hillers-Bentsen, interviewet af Marie Bjerre Nielsen (SEIN) I byrådssalen i Aarhus sidder jakkesættene tæt. Imellem dem prøver 24-årige Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, at finde sin plads og bevise, at unge også hører til i politik. Læs og lyt til hvordan det gik til, da Marie mødte hende til en kaffe.  ”Det skal bare være helt sort kaffe”, lyder det fra Nikoline Erbs, da jeg spørger, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Efter mange års pædagogisk arbejde ryster jeg efterhånden lidt på hånden, når der tales om sort kaffe, og jeg må derfor forlange at få mælk serveret i min egen kop.  Vi har indtaget et par gamle stole i et hjørne af cafeen på museum KØN i Aarhus. Det føles egentlig meget passende, at vi mødes her. Nikoline studerer kunsthistorie og er netop kommet hjem fra en todages ekskursion til København med sit studiehold fra Aarhus Universitet. Derudover stiller hun op til dette års kommunalvalg for Alternativet i Aarhus Kommune, og det er i den forbindelse, at vi er mødtes for at tale om unge i politik. Nikoline er blevet interveiwet til det digitale magasin SEIN, lavet af unge for unge Læs hele interviewet med Nikoline Erbs Hiller-Bendtsen I SEIN her!

Af Jeppe Spure Nielsen, regionsrådskandidat Å Aarhus Jeg har fået nok. Nok af de fordummende mediekoncepter, der forvandler politik til underholdning – og kandidater til statister i et spil om tempo og “gode klip”. Jeg er både vred og ked af det. Forleden kørte jeg tre timer tur/retur for at deltage i en videooptagelse for TV Midtvest som spidskandidat for Alternativet til regionsrådsvalget i Midtjylland. Jeg skulle gå ind i deres autocamper, sætte mig på et sæde og tale i 45 sekunder til et kamera, mens et ur ved siden af talte ned.Tiden begyndte åbenbart allerede at tælle, da jeg tog i dørhåndtaget og skulle finde min plads. Der var ingen mennesker i autocamperen, ingen samtale – og det var “one take”, uden mulighed for at tage det om. Dogmer for produktionskonceptet var der nok af. Det hele føltes mere som reality-tv og præstationspres end som demokrati. Som en ven sagde i går aftes: “Man skulle tro, at redaktøren var blevet udskiftet med en tilfældig algoritme, der udelukkende skaber indhold, der kan bruges som små soundbites.” Og sådan føles det. Som om politik ikke længere handler om at tænke højt og blive klogere sammen – men om at levere hurtige (og hurtigere) bidder, der kan klippes og deles. Som journalisten sagde til mig i går: “Folk gider ikke se noget, der varer hele to minutter.” Derfor har jeg valgt ikke at deltage i TV Midtvests kommende valgdebatprogram “Kampen om bordet”. Invitationen fik jeg i går, efter oplevelsen i autocamperen: Her skal fire politikere sidde om et bord, og et LED-lys vælger tilfældigt, hvem der får næste spørgsmål. Når man har svaret på to spørgsmål, bliver man skiftet ud – og kan derfor være med i alt fra tre til tyve minutter, afhængigt af lampens blink. Der er også mulighed for at byde ind undervejs, forsøge at tage ordet og sikre sig mere taletid. Det er et politisk stoledans-show, hvor samtalen bliver et biprodukt af et mediespil. Samtidig med at mange af de store, offentligt støttede medier bliver mere og mere “showtime”, ser jeg en anden bevægelse på sociale medier: politiske kandidater og hverdagsaktivister, der faktisk tager sig tid til at forklare deres tanker og holdninger – og taler med passion og eftertanke. Og som mange ser. Det giver håb. Det viser, at mennesker godt kan rumme dybde, hvis bare de får lov. Jeg deltog for nylig i et mindre valgarrangement om folkeskolen, hvor vi kandidater i praksis endte med at interviewe hinanden for at forstå dybere, hvad vi hver især mente og byggede vores holdninger på. Der var også fagpersoner med i panelet. Vi skabte et fælles vidensgrundlag og talte os klogere sammen. Jeg gik derfra høj – og nysgerrig på alt det, jeg endnu ikke vidste om rammerne for folkeskolens virke. Sådan skal politik føles, og sådan skal demokratiet udfoldes. Jeg har derfor sagt ja til noget andet i går: at køre fra Aarhus til Thyborøn for at mødes med FjernGiften – en gruppe lokale borgere, der i årevis har kæmpet for at rydde op i de tre generationsforureninger på Harboøre Tange. For at lytte, opleve, spørge ind og blive skarpere. Jeg tager hellere end gerne turen. For det er sådan, jeg forstår valgkamp: som en mulighed for at bevæge sig ud i regionen, møde mennesker og føre ægte samtaler om det fælles bedste. Det er dér, demokratiet lever – ikke i studielampernes oppiskede og konceptmættede skær, men i mødet mellem mennesker, i selve virkeligheden. Koncept-tv’et modarbejder demokratiet, fordi det sjældent foregår i en reel virkelighed. Det er blevet sørgeligt tydeligt for mig. Læs indlægget og kommenter her!

Med Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) I Aarhus Kommune er grøn omstilling, stadionøkonomi og bilisternes vilkår til debat. I dette afsnit af Kandidatfesten giver spidskandidaterne deres bud på, hvordan Aarhus skal prioritere i de kommende år, og hvordan kommunen skal håndtere centrale udfordringer. Kandidaterne diskuterer, om der skal opstilles vindmøller på industrihavnen i Aarhus for at styrke kommunens grønne omstilling, selvom det kan påvirke udsigten for borgere på Aarhus Ø. Er miljøgevinsten vigtigere end hensynet til beboerne? Kandidatfesten tager også til Kongelunden, hvor AGF's nye hjemmebane er blevet meget dyrere end forventet. Skal kommunen sige klart nej, hvis der igen kommer ekstraregninger, eller kan kommunen finde flere penge til stadion i samarbejde med fodboldklubben og private investorer? Endeligt diskuteres forholdene for bilister i Aarhus. Nogle spidskandidater mener, at vilkårene er for dårlige, mens andre påpeger, at færre bør køre bil i byen. Medvirkende: Nikolaj Bang (Det Konservative Folkeparti), Polly Bak Dutschke (Moderaterne), Henrik Olsen (Borgertinget), Sarah Jarsbo (Enhedslisten), Bjørn Olsen (Alternativet), Anders Winnerskjold (Socialdemokratiet), Peter Kjær Flyvholm (Kristendemokraterne), Jakob Søgaard Clausen (Danmarksdemokraterne), Christian Budde (Venstre), Jan Rene Christensen (Borger-Initiativet), Michael Christensen (Liberal Alliance), Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), Thomas Kastrup Christensen (Dansk Folkeparti). Optagedato: 12. september 2025. Vært: Bente Hansen. Producer: Simon Heegaard Larsen. Redaktør: Frederik Dupont Hald. Afvikler: Rasmus Scharling Toft. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm. Hør hele afsnittet på P3 her!

Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) Det ensidige fokus på at fremme bilismen medfører en voldsom social slagside, og det tragikomiske er, at det ikke engang er til gavn for bilisterne selv. I hvert fald ikke i Aarhus, hvor vejkapaciteten ikke længere kan følge med trafikudviklingen. Trængslen er så massiv, at busserne i 2023 havde 163 timers merkøretid hver dag, skriver Bjørn Olsen, spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget i Aarhus Kommune. Se indlægget her!

Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, samt Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, alle for Alternativet Kulturlivet er afgørende vigtigt for, at Aarhus er en god by at bo i. Det mener en stor del af århusianerne. I Alternativet har vi den helt klare holdning, at kultur er velfærd, som vi skal satse på, ligesom på de øvrige velfærdsområder. Sådan skrev vi i et debatindlæg i Stiften før årets budgetforhandlinger. Som bekendt blev der kun sat mindre beløb af til kulturen i budgetforliget, selvom der i år faktisk var ret mange penge at fordele. Som en kommentar til forliget om budget 2026 har Kultursamvirket i Aarhus sendt et brev til hele byrådet med overskriften: "Har Aarhus en fremtid som kulturby?". Og brevet fortsætter: "Kunst- og kulturområdet svigtes i det aktuelle budgetforlig – trods politiske intentioner og dokumenteret betydning samt borgeropbakning". Til forhandlingerne om budgettet foreslog Alternativet, at Aarhus Kommunes årlige kulturbudget skal reguleres opad i takt med væksten i befolkningen. Det kom vi slet ikke i nærheden af i forhandlingerne, selvom forvaltningens belysning viste, at det kun vil koste ny tilførsel af mellem 1,6 og 1,8 million kr. årligt. Det nævnte "kun" skal ses på baggrund af, at børn og unge, socialområdet og ældreområdet de næste fire år tilsammen får tilført ca. 450 millioner kr. ekstra årligt som følge af budgetmodellerne foruden store beløb afsat i forhandlingerne. Det er der også behov for, og mere til, hvis vi skal tro de respektive rådmænd. Så ikke et ondt ord om det. Men som vi skrev: Kultur er velfærd. Derfor er det både skuffende og tragisk, at de fleste partier i byrådet ikke er villige til at give kulturlivet et tiltrængt løft. Alternativet kæmpede indædt for kulturen i forhandlingerne, og det er offentligt kendt, at Radikale også gjorde det. Vi stillede flere forslag til ekstra indtægter, der bl.a. kunne gavne kulturlivet. Men de forslag blev afvist. Der blev præsenteret en såkaldt "kulturpakke" med kun fem millioner kr. årligt til kulturen. I forhandlingerne fik vi trods alt lidt mere, men skuffende lidt. Samtidig vil penge til underskuddet i Aarhus Ejendomme dræne nogle af kulturpuljerne, hvilket vi gjorde indsigelse imod. Alternativet har i øvrigt mere på hjerte vedrørende kunst og kultur. Lørdag 11. oktober præsenterer vi vores kulturudspil, hvor vi præsenterer visionære forslag til forandringer på kulturområdet. Vi vil gerne invitere Kultursamvirket til en debat om dette. I sit brev spørger Kultursamvirket: "Hvordan kan Aarhus fortsat kalde sig en kulturby, hvis kulturen ikke prioriteres politisk og økonomisk?". Det spørgsmål vil vi såmænd også gerne have svar på fra byrådsflertallet. Til gengæld kan Aarhus så måske fremover i stedet for kalde sig en "juleby". I budgetforliget afsættes nemlig 10 millioner kr. til en bylivspulje og til Aarhus som juleby. Spørgsmålet er, om det er mere komisk, end det er tragisk? Se indlægget her!

Bjørn Olsen, spidskandidat til Aarhus Byråd, for Alternativet – Lige nu er vi i fuld gang med at undergrave velfærdssamfundet med den politik, der bliver ført. Hvis vi ønsker, at vores børn skal kunne leve gode liv af høj kvalitet, er vi nødt til at forstå, at der er brug for helt andre mål for vores samfund end det forrige århundredes ensidige mål om økonomisk vækst. Vi er nødt til at forstå, at det kun kan gå for langsomt med at beskytte naturen og regenerere hele vores naturgrundlag " Bjørn Olsen. Læs hele reportagen fra “Hjælp din borgmester til en grønnere fremtid” – en konference som Netværket Grøn Fremtid arrangerede på Christiansborg den 14. september, 2025