Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) Alternativet vil gøre Aarhus selvforsynende med lokale økologisk regenerative fødevarer indenfor en generation. Bag forslaget ligger en ambition om at redde drikkevandet og skabe liv på landet. Men det handler også om sikkerhedspolitik. Vi kan nemlig ikke længere tage de globale fødevarekæder for givet.   De seneste fire år er priserne på fødevarer steget med hele 32 procent . Det skyldes først og fremmest globale forhold, og her spiller klimaforandringerne en væsentlig rolle. Ekstreme vejrforhold med tørke og oversvømmelser gør det mange steder svært at dyrke fødevarer, og med udsigt til mere ekstreme vejrforhold vil det kun blive endnu sværere i fremtiden.   Oveni i det forventer forskerne, at verdens koralrev vil uddø indenfor de næste 10 år. Cirka en halv milliard mennesker er i dag afhængige af koralrev for at få deres mad. Uden koralrev vil der derfor opstå et yderligere massivt pres på de globale fødevareforsyninger, som vil presse priserne på mad endnu mere i vejret.   Det er derfor på høje tid, at vi kommer i gang med at sikre selvforsyningen af mad i Aarhus Kommune. Den gode nyhed er, at omstillingen til lokal fødevareproduktion er fyldt med positive effekter, der gør det attraktivt uagtet de globale kriser.   Grøntsager dyrket tæt på Aarhus er først og fremmest friske råvarer, og når vi dyrker markerne økologisk og regenerativt, kan vi samtidig beskytte drikkevandet, holde søer og vandløb rene og give nyt liv til Aarhusbugten. Det er dyrkningsmetoder, der gør jorden frodig, som giver dyrene bedre vilkår, og som foregår i samspil med naturen, så biodiversiteten vokser. Det giver os sundere fødevarer – noget vi alle mærker i hverdagen. Det er også med til at skabe lokale arbejdspladser og nye muligheder for iværksættere i landområderne. Det kan bidrage til liv og fællesskaber på tværs af land og by. Og ikke mindst er de økologiske regenerative dyrkningsmetoder med til at gøre dansk landbrug mere modstandsdygtig overfor klimaforandringerne, som jo også rammer her i landet. Det er således på rigtig mange måder positivt at styrke selvforsyningen af mad. I Liège i Belgien, som er en by, der er sammenlignelig med Aarhus, er man allerede i gang med at bygge et lokalt fødevaresystem op. Bystyret ønskede netop at styrke fødevaresikkerheden og besluttede at arbejde for at gøre Liège selvforsynende med økologisk regenerative fødevarer indenfor en generation. Man er bl.a. gået fra at have fem små lokale jordbrug til at have omkring 100 lokale jordbrug.   Vi kan og bør gøre det samme i Aarhus. Der står en ny generation af jordbrugere på spring. Lad os gøre Aarhus til det mest attraktive sted for dem at slå sig ned som jordbrugere. Vi kan i fællesskab finde egnet jord, som de kan forpagte eller købe på ordentlige vilkår. Da det er skånsomt landbrug, kan det ske i samspil med beskyttelsen af drikkevandet. Et væsentlig tiltag er også, at kommunen målretter sine egne indkøb af fødevarer til kommunens køkkener og kantiner, så de understøtter den lokale naturvenlige dyrkning. I Alternativet håber vi, at et nyt byråd kan se nødvendigheden af at sikre fødevareforsyningen, og samtidig ser mulighederne i en aktiv strategi for udviklingen af et stærk lokalt fødevaresystem. Se indlægget her!

Af Jeppe Spure Nielsen, Aarhus C, kandidat til Aarhus Byråd og regionsrådet i Region Midtjylland for Alternativet Det her er en demokratisk opsang – og en invitation til forandring. Socialdemokratiet bar engang en drøm – om, at fællesskab kunne overvinde frygt, at velfærd og værdighed kunne gå hånd i hånd, og at politik handlede om mening mere end magt. Den drøm byggede Danmark. I dag er den svær at få øje på hos partiet. I sin iver efter at fremstå ansvarligt har Socialdemokratiet mistet forbindelsen til, hvad det egentlig vil forandre. De siger, de tager ansvar – men for hvem? For systemet eller for samfundet? For vækst eller for velfærd? Når partiet tier om Gaza, beskytter landbrugets forurening, kalder overvågning for tryghed og sætter afgifterne ned på slik i stedet for på grøntsager og frugt – er det svært at se, hvilken empatisk og trivselsbaseret strategi der ligger bag. Partiet, der engang stod for international solidaritet, står nu for tavshedens diplomati. Danmark tillader våbentransporter og inviterer israelske våbenfirmaer til messe, mens børn i Gaza dør i tusindvis. Tavsheden er ikke neutral – den er et valg. Jeg har svært ved at mærke jeres menneskelige værdier. Samtidig præsenteres grøn omstilling som teknisk forvaltning i stedet for et værdiskifte. Biomasse tælles som grøn energi, landbruget får særstatus, og vækstdagsordenen styrer stadig: Lufthavnen, Marselistunnelen, Kattegatforbindelsen. Forestillingen om "grøn vækst" holder ikke. Forskningen viser, at økonomisk vækst ikke kan afkobles fra de miljøbelastninger, der presser klodens økosystemer og planetære grænser. Alligevel fastholder Socialdemokratiet denne fortælling som et ritual snarere end en vision. De seneste års demokratiske skandaler – omkring lufthavnen, havneudvidelsen og stadion – har slidt på borgernes tillid og kostet skatteborgerne dyrt. Hvilke visioner har partiet egentlig for at skabe et mere åbent og deltagende demokrati? Det er, som om Socialdemokratiet ikke længere tror på sin egen vision. Aarhus står over for en central udfordring: at vende en styringskultur præget af lukkethed, disciplin og partiloyalitet – til en ledelseskultur baseret på åbenhed, tillid og dialog. Under borgmester Jacob Bundsgaard har flertallets kontrol ofte vejet tungere end den åbne samtale – senest i sager som lufthavnen, stadion og havneudvidelsen, hvor manipulerende metoder i magtudøvelsen er blevet brugt systematisk og bevidst. Denne praksis underminerer byens tillid og sammenhængskraft. Det er ikke bare et spørgsmål om stil, men om hele kommunens politiske kultur. Anders Winnerskjold har siddet i byrådet i syv år og siger løbende til andre politikere, at "politik jo er et gentagent spil". Det udsagn rummer en implicit advarsel om at rette ind – for ellers vil man kunne blive straffet i næste runde af spillet, i de løbende dialoger og forhandlinger. Den form for magtudøvelse hæmmer nyskabelse og bredt forankrede fællesskaber. Vi har ikke råd til, at politik gøres til et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst altid er den andens tab. Når vi skal skabe merværdi sammen – for byens borgere, natur og trivsel – må vi redefinere magten: ikke som kontrol, men som fælles skabelse. Winnerskjold har annonceret "ny kaptajn på broen", operation morgenluft og ønsket om styrket gennemsigtighed. Det er positive signaler – men de skal følges op af konkrete handlinger og en ny forståelse af magtens rolle. Magt er ikke i sig selv problematisk; det bliver den, når den påvirker, hvordan vi samarbejder, lytter og handler. Aarhus har brug for en demokratisk kultur, der anerkender byens, naturens og borgernes indbyrdes sammenhænge – hvor politik ikke kun er sektoropdeling, men mødet mellem mennesker, steder og ideer. Vi har brug for et Aarhus, hvor borgerdeltagelse ikke blot er høringer og formalia, men reelt medborgerskab og samskabelse. Hvor modet til at lytte vejer tungere end frygten for at tabe ansigt. Vi kunne arbejde med at styrke borgernes demokratiske selvtillid og det demokratiske værtskab i byens mange organisationer – så flere får mulighed for at være aktive medskabere i deres lokalsamfund. Vi kunne også bakke op om at skabe stærkere fællesråd og nye puljer til borgerdrevne initiativer, fordi det vil styrke nærdemokratiet. Kort sagt: gøre borgerne til hverdagsaktivister og byskabere i stort og småt. Imens vokser uligheden, børn mistrives, ældre nedslides, og psykiatrien bryder sammen. Socialdemokratiet siger, de tager ansvar – men de forvalter forfaldet. Et parti, der engang forandrede Danmark, har forandret sig selv – og ikke til det bedre. Klimakrisen, mistrivslen og uligheden kræver mere end forvaltning – de kræver forvandling. Hvis Socialdemokratiet fortsat vil bære borgmesterkæden i Aarhus, må partiet vise, hvordan magt kan bruges generøst – ikke defensivt. Vi har brug for et lederskab, der tør se indad og forstår, at politik ikke er adskilt fra psykologi. Et samfund med bæredygtig trivsel er et samfund, hvor økonomien tjener livet, ikke omvendt. Hvor fremskridt måles i tryghed, mening og relationer. Hvor styring bliver til omsorg, og magt bliver til ansvar. Socialdemokratiet rummer stadig mennesker og politikere med sunde værdier, der drømmer om retfærdighed, grøn omstilling og solidaritet. Men drømmen skal kaldes frem igen – med en del mere ydmyghed, mod og bevidsthed. Vi har brug for et lederskab, der er mere bevidst om sine gamle herskerteknikker og magtreflekser – og som tør se, hvordan de stadig gentager sig i nutidens politiske kultur. Et lederskab, der er mere psykologisk informeret og i stand til at forstå, hvordan vi kan skabe et samfund baseret på bæredygtig trivsel: hvor magt bliver til ansvar, og styring bliver til omsorg. Et lederskab, der tør se indad og tage de strukturelle mønstre alvorligt – ikke kun i politik, men i sindet. For politik er ikke adskilt fra psykologi; måden, vi styrer på, afspejler måden, vi relaterer til hinanden på. Politikkens fornyelse begynder med et nyt magtsprog: Et sprog, hvor lederskab ikke er dominans, men forpligtelse. Hvor tillid ikke er naivitet, men visdom. Hvor magt ikke skjules bag spin, men bruges som redskab til fælles vækst. Vi må kunne tale om magt uden skam – men med bevidsthed. For magt er uundgåelig og kan noget godt. Spørgsmålet er bare, om vi udøver den med frygt – eller med generøsitet. Tiden kalder ikke på stærkere styring, men på stærkere relationer. Ikke på mere vækst, men på mere visdom. Ikke på flere mursten, men på mere mening. Hvis Socialdemokratiet vil lede Aarhus ind i fremtiden, må de genfinde det, der engang gjorde dem store: evnen til at drømme – sammen med alle andre. De står i et historisk øjeblik, hvor de kan vælge: Vil de fortsætte som forvaltere af en træt orden – eller genopfinde sig selv og lede Aarhus ind i fremtiden sammen med os andre? Læs indlægget og kommenter her!

Bjørn Olsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, for Alternativet Arkitekterne Trine Lybech og Rie Øhlenschlæger rammer hovedet på sømmet i deres kritik af borgmesterens plan  om 2000 nye parcelhusgrunde i Aarhus. Parcelhuset er ikke svaret – hverken for klimaet eller for børnefamilierne. Deres forslag om kompakte byområder med små private udearealer og gode fællesrum peger i en langt mere bæredygtig retning. Klimavidenskaben er krystalklar. Over 80 procent af de boliger, vi skal bo i i 2050, er allerede bygget. At bygge nyt – især på bar mark – betyder flere materialer, højere energiforbrug og mere biltrafik. Parcelhuset er derfor ikke en reel løsning. Derfor bakker vi i Alternativet også op om Byggestop-bevægelsen, der arbejder for at sætte tempoet kraftigt ned i byggeriet, stoppe overforbruget af ressourcer og insistere på, at nybyggeri kun skal ske, når det er nødvendigt, bæredygtigt og inden for det, som vores planet kan holde til. At udstykke nye parcelhusgrunde kan virke som en hurtig løsning, men i virkeligheden tager det år at planlægge og opføre. Til gengæld kan vi skabe familieegnede boliger langt hurtigere ved at bruge den eksisterende boligmasse klogere. Det er den vej, Alternativet ønsker at gå. Vi skal være verdensmestre i at bygge om, renovere og sætte gang i flyttekæderne. Her er fem centrale elementer i bæredygtig byudvikling: - Energirenovering: Gør boliger billigere og grønnere at bo i – til gavn for både familier og klima. - Omdannelse og sammenlægning: Skab større og mere fleksible familieboliger ved at ombygge eksisterende lejligheder, omdanne tomme erhvervslokaler eller opdele større parcelhuse til to familieboliger. - Stimulere flyttekæder: Give flere ældre muligheder for alderssvarende og attraktive alternativer til de store parcelhuse, de bor i. Det vil skabe plads til børnefamilier. - Bopælspligt og tomme boliger i spil: Stop spekulation og korttidsudlejning – boliger skal bruges til beboelse. - Nye boligformer: Bofællesskaber, rækkehuse med fælles udearealer og flere almene familieboliger kan give trygge rammer og stærke fællesskaber uden øget arealforbrug. Nye parcelhuse hører fortiden til. Fremtiden ligger i at bruge byen og de allerede bebyggede kvadratmeter klogere – ikke i at bygge byen større på bekostning af naturen, biodiversiteten og klimaet. Se indlægget her! Illustration by Esma melike Sezer on Unsplash

Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, samt Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, alle for Alternativet Overalt i Aarhus møder vi reklamer for flyrejser, fossilbiler og krydstogter – selv på kommunale standere med Aarhus Kommunes logo. Samtidig sætter klimakrisen varmerekorder måned efter måned. Det hænger ikke sammen. Derfor bærer Alternativet nu sammen med SF et forslag fra Den Grønne Ungdomsbevægelse ind i byrådet. Forslaget betyder, at Aarhus Kommune stopper klimaskadelige reklamer på kommunale flader – og på sigt udfaser reklamer i det offentlige rum helt. Det gælder også kommunale bygninger, busstoppesteder og digitale skærme. Vores byrum bør formidle fællesskab, kultur og grøn omstilling – ikke forbrugspres. Reklamer virker. Ifølge Greenpeace kan reklamer for biler og flyrejser kobles til udledninger svarende til mellem Bornholms og Odenses samlede CO2-aftryk. Klimaskadelige reklamer modarbejder dermed direkte Aarhus Kommunes egne sundhedsmæssige og grønne ambitioner – og mål for CO2-reduktion. Når kommunen stiller sine flader og sit navn til rådighed for sådanne reklamer, signalerer vi, at de passer ind i vores værdier – selvom de i virkeligheden trækker i den modsatte retning. Flere byer som Amsterdam og Stockholm har allerede indført forbud mod fossile reklamer. Aarhus kan blive den første i Danmark til at følge efter. Vi takker Den Grønne Ungdomsbevægelse for at have formuleret borgerforslaget om en klimaansvarlig reklamepolitik, som vi nu bærer videre. Et forbud mod fossile reklamer er synlig politik – og et konkret skridt mod et Aarhus, der også viser vejen i det visuelle landskab, vi møder hver dag. Se indlægget her!

Nikoline Erbs Hillers-Bentsen, interviewet af Marie Bjerre Nielsen (SEIN) I byrådssalen i Aarhus sidder jakkesættene tæt. Imellem dem prøver 24-årige Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, at finde sin plads og bevise, at unge også hører til i politik. Læs og lyt til hvordan det gik til, da Marie mødte hende til en kaffe.  ”Det skal bare være helt sort kaffe”, lyder det fra Nikoline Erbs, da jeg spørger, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Efter mange års pædagogisk arbejde ryster jeg efterhånden lidt på hånden, når der tales om sort kaffe, og jeg må derfor forlange at få mælk serveret i min egen kop.  Vi har indtaget et par gamle stole i et hjørne af cafeen på museum KØN i Aarhus. Det føles egentlig meget passende, at vi mødes her. Nikoline studerer kunsthistorie og er netop kommet hjem fra en todages ekskursion til København med sit studiehold fra Aarhus Universitet. Derudover stiller hun op til dette års kommunalvalg for Alternativet i Aarhus Kommune, og det er i den forbindelse, at vi er mødtes for at tale om unge i politik. Nikoline er blevet interveiwet til det digitale magasin SEIN, lavet af unge for unge Læs hele interviewet med Nikoline Erbs Hiller-Bendtsen I SEIN her!

Af Jeppe Spure Nielsen, regionsrådskandidat Å Aarhus Jeg har fået nok. Nok af de fordummende mediekoncepter, der forvandler politik til underholdning – og kandidater til statister i et spil om tempo og “gode klip”. Jeg er både vred og ked af det. Forleden kørte jeg tre timer tur/retur for at deltage i en videooptagelse for TV Midtvest som spidskandidat for Alternativet til regionsrådsvalget i Midtjylland. Jeg skulle gå ind i deres autocamper, sætte mig på et sæde og tale i 45 sekunder til et kamera, mens et ur ved siden af talte ned.Tiden begyndte åbenbart allerede at tælle, da jeg tog i dørhåndtaget og skulle finde min plads. Der var ingen mennesker i autocamperen, ingen samtale – og det var “one take”, uden mulighed for at tage det om. Dogmer for produktionskonceptet var der nok af. Det hele føltes mere som reality-tv og præstationspres end som demokrati. Som en ven sagde i går aftes: “Man skulle tro, at redaktøren var blevet udskiftet med en tilfældig algoritme, der udelukkende skaber indhold, der kan bruges som små soundbites.” Og sådan føles det. Som om politik ikke længere handler om at tænke højt og blive klogere sammen – men om at levere hurtige (og hurtigere) bidder, der kan klippes og deles. Som journalisten sagde til mig i går: “Folk gider ikke se noget, der varer hele to minutter.” Derfor har jeg valgt ikke at deltage i TV Midtvests kommende valgdebatprogram “Kampen om bordet”. Invitationen fik jeg i går, efter oplevelsen i autocamperen: Her skal fire politikere sidde om et bord, og et LED-lys vælger tilfældigt, hvem der får næste spørgsmål. Når man har svaret på to spørgsmål, bliver man skiftet ud – og kan derfor være med i alt fra tre til tyve minutter, afhængigt af lampens blink. Der er også mulighed for at byde ind undervejs, forsøge at tage ordet og sikre sig mere taletid. Det er et politisk stoledans-show, hvor samtalen bliver et biprodukt af et mediespil. Samtidig med at mange af de store, offentligt støttede medier bliver mere og mere “showtime”, ser jeg en anden bevægelse på sociale medier: politiske kandidater og hverdagsaktivister, der faktisk tager sig tid til at forklare deres tanker og holdninger – og taler med passion og eftertanke. Og som mange ser. Det giver håb. Det viser, at mennesker godt kan rumme dybde, hvis bare de får lov. Jeg deltog for nylig i et mindre valgarrangement om folkeskolen, hvor vi kandidater i praksis endte med at interviewe hinanden for at forstå dybere, hvad vi hver især mente og byggede vores holdninger på. Der var også fagpersoner med i panelet. Vi skabte et fælles vidensgrundlag og talte os klogere sammen. Jeg gik derfra høj – og nysgerrig på alt det, jeg endnu ikke vidste om rammerne for folkeskolens virke. Sådan skal politik føles, og sådan skal demokratiet udfoldes. Jeg har derfor sagt ja til noget andet i går: at køre fra Aarhus til Thyborøn for at mødes med FjernGiften – en gruppe lokale borgere, der i årevis har kæmpet for at rydde op i de tre generationsforureninger på Harboøre Tange. For at lytte, opleve, spørge ind og blive skarpere. Jeg tager hellere end gerne turen. For det er sådan, jeg forstår valgkamp: som en mulighed for at bevæge sig ud i regionen, møde mennesker og føre ægte samtaler om det fælles bedste. Det er dér, demokratiet lever – ikke i studielampernes oppiskede og konceptmættede skær, men i mødet mellem mennesker, i selve virkeligheden. Koncept-tv’et modarbejder demokratiet, fordi det sjældent foregår i en reel virkelighed. Det er blevet sørgeligt tydeligt for mig. Læs indlægget og kommenter her!

Med Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) I Aarhus Kommune er grøn omstilling, stadionøkonomi og bilisternes vilkår til debat. I dette afsnit af Kandidatfesten giver spidskandidaterne deres bud på, hvordan Aarhus skal prioritere i de kommende år, og hvordan kommunen skal håndtere centrale udfordringer. Kandidaterne diskuterer, om der skal opstilles vindmøller på industrihavnen i Aarhus for at styrke kommunens grønne omstilling, selvom det kan påvirke udsigten for borgere på Aarhus Ø. Er miljøgevinsten vigtigere end hensynet til beboerne? Kandidatfesten tager også til Kongelunden, hvor AGF's nye hjemmebane er blevet meget dyrere end forventet. Skal kommunen sige klart nej, hvis der igen kommer ekstraregninger, eller kan kommunen finde flere penge til stadion i samarbejde med fodboldklubben og private investorer? Endeligt diskuteres forholdene for bilister i Aarhus. Nogle spidskandidater mener, at vilkårene er for dårlige, mens andre påpeger, at færre bør køre bil i byen. Medvirkende: Nikolaj Bang (Det Konservative Folkeparti), Polly Bak Dutschke (Moderaterne), Henrik Olsen (Borgertinget), Sarah Jarsbo (Enhedslisten), Bjørn Olsen (Alternativet), Anders Winnerskjold (Socialdemokratiet), Peter Kjær Flyvholm (Kristendemokraterne), Jakob Søgaard Clausen (Danmarksdemokraterne), Christian Budde (Venstre), Jan Rene Christensen (Borger-Initiativet), Michael Christensen (Liberal Alliance), Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), Thomas Kastrup Christensen (Dansk Folkeparti). Optagedato: 12. september 2025. Vært: Bente Hansen. Producer: Simon Heegaard Larsen. Redaktør: Frederik Dupont Hald. Afvikler: Rasmus Scharling Toft. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm. Hør hele afsnittet på P3 her!

Bjørn Olsen, spidskandidat til Byrådet i Aarhus, Alternativet Aarhus (Å) Det ensidige fokus på at fremme bilismen medfører en voldsom social slagside, og det tragikomiske er, at det ikke engang er til gavn for bilisterne selv. I hvert fald ikke i Aarhus, hvor vejkapaciteten ikke længere kan følge med trafikudviklingen. Trængslen er så massiv, at busserne i 2023 havde 163 timers merkøretid hver dag, skriver Bjørn Olsen, spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget i Aarhus Kommune. Se indlægget her!

Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, samt Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, alle for Alternativet Kulturlivet er afgørende vigtigt for, at Aarhus er en god by at bo i. Det mener en stor del af århusianerne. I Alternativet har vi den helt klare holdning, at kultur er velfærd, som vi skal satse på, ligesom på de øvrige velfærdsområder. Sådan skrev vi i et debatindlæg i Stiften før årets budgetforhandlinger. Som bekendt blev der kun sat mindre beløb af til kulturen i budgetforliget, selvom der i år faktisk var ret mange penge at fordele. Som en kommentar til forliget om budget 2026 har Kultursamvirket i Aarhus sendt et brev til hele byrådet med overskriften: "Har Aarhus en fremtid som kulturby?". Og brevet fortsætter: "Kunst- og kulturområdet svigtes i det aktuelle budgetforlig – trods politiske intentioner og dokumenteret betydning samt borgeropbakning". Til forhandlingerne om budgettet foreslog Alternativet, at Aarhus Kommunes årlige kulturbudget skal reguleres opad i takt med væksten i befolkningen. Det kom vi slet ikke i nærheden af i forhandlingerne, selvom forvaltningens belysning viste, at det kun vil koste ny tilførsel af mellem 1,6 og 1,8 million kr. årligt. Det nævnte "kun" skal ses på baggrund af, at børn og unge, socialområdet og ældreområdet de næste fire år tilsammen får tilført ca. 450 millioner kr. ekstra årligt som følge af budgetmodellerne foruden store beløb afsat i forhandlingerne. Det er der også behov for, og mere til, hvis vi skal tro de respektive rådmænd. Så ikke et ondt ord om det. Men som vi skrev: Kultur er velfærd. Derfor er det både skuffende og tragisk, at de fleste partier i byrådet ikke er villige til at give kulturlivet et tiltrængt løft. Alternativet kæmpede indædt for kulturen i forhandlingerne, og det er offentligt kendt, at Radikale også gjorde det. Vi stillede flere forslag til ekstra indtægter, der bl.a. kunne gavne kulturlivet. Men de forslag blev afvist. Der blev præsenteret en såkaldt "kulturpakke" med kun fem millioner kr. årligt til kulturen. I forhandlingerne fik vi trods alt lidt mere, men skuffende lidt. Samtidig vil penge til underskuddet i Aarhus Ejendomme dræne nogle af kulturpuljerne, hvilket vi gjorde indsigelse imod. Alternativet har i øvrigt mere på hjerte vedrørende kunst og kultur. Lørdag 11. oktober præsenterer vi vores kulturudspil, hvor vi præsenterer visionære forslag til forandringer på kulturområdet. Vi vil gerne invitere Kultursamvirket til en debat om dette. I sit brev spørger Kultursamvirket: "Hvordan kan Aarhus fortsat kalde sig en kulturby, hvis kulturen ikke prioriteres politisk og økonomisk?". Det spørgsmål vil vi såmænd også gerne have svar på fra byrådsflertallet. Til gengæld kan Aarhus så måske fremover i stedet for kalde sig en "juleby". I budgetforliget afsættes nemlig 10 millioner kr. til en bylivspulje og til Aarhus som juleby. Spørgsmålet er, om det er mere komisk, end det er tragisk? Se indlægget her!

Bjørn Olsen, spidskandidat til Aarhus Byråd, for Alternativet – Lige nu er vi i fuld gang med at undergrave velfærdssamfundet med den politik, der bliver ført. Hvis vi ønsker, at vores børn skal kunne leve gode liv af høj kvalitet, er vi nødt til at forstå, at der er brug for helt andre mål for vores samfund end det forrige århundredes ensidige mål om økonomisk vækst. Vi er nødt til at forstå, at det kun kan gå for langsomt med at beskytte naturen og regenerere hele vores naturgrundlag " Bjørn Olsen. Læs hele reportagen fra “Hjælp din borgmester til en grønnere fremtid” – en konference som Netværket Grøn Fremtid arrangerede på Christiansborg den 14. september, 2025

Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, samt Bjørn Olsen, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Jeppe Spure Nielsen, kandidater til Aarhus Byråd, alle for Alternativet Kulturlivet er afgørende vigtigt for, at Aarhus er en god by at bo i. Det mener en stor del af århusianerne. I Alternativet har vi den helt klare holdning, at kultur er velfærd, som vi skal satse på, ligesom på de øvrige velfærdsområder. Men i flere år er pengestrømmen til kulturlivet tyndet ud. Det skal der laves om på. Derfor foreslår Alternativet til årets budgetforhandlinger, at Aarhus Kommunes årlige kulturbudget skal reguleres opad i takt med væksten i befolkningen. Baggrunden er, at Aarhus ligger et godt stykke under gennemsnittet med udgifter pr. indbygger til fritid, kultur og biblioteker sammenlignet med de fem andre store byer i landet, ifølge tal fra 2023. Alternativets forslag stemmer overens med en af de 10 anbefalinger, som Aarhus Kommunes kunstråd udsendte i maj i år, nemlig at udgifter til kunst og kultur i Aarhus skal følge tilvæksten i befolkningen. Forslaget stemmer desuden overens med et af temaerne i Aarhus Kommunes kulturpolitik: "Kultur er velfærd". Men er det virkelig så vigtigt med kunst og kultur, når der samtidig også er store udfordringer på de andre velfærdsområder? Et rungende ja er svaret, og det mener rigtig mange århusianere i øvrigt også. Det fremgår af undersøgelsen "Kultur- og fritidslivets værdi for borgere og samfundet i Aarhus Kommune", fra Silverlining Research, september 2024. I rapporten om undersøgelsen konkluderes: "Ifølge borgerne er kultur- og fritidslivet en afgørende faktor for, at Aarhus er et godt sted at bo. Når man spørger de borgere, der mener dette, angiver hele 52 procent kulturlivet som årsag til, at Aarhus er et godt sted at bo". Et righoldigt kulturliv er skam også en stor økonomisk gevinst for Aarhus. I rapporten om undersøgelsen konkluderes: "Samlet set har kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune en væsentlig økonomisk betydning, som sikrer beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 millioner kr.". Og endvidere: "….  århusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for, at kultur- og fritidslivet i Aarhus forbliver eller udvikles". Hold da op! Udover at der er penge og arbejdspladser i kunst og kultur, så synes adskillige århusianere, at kultur- og fritidslivet er så vigtigt, at de ligefrem vil betale mere i skat for, at det bliver styrket. Det bør da give genlyd i forhandlingslokalet, når vi politikere snart skal sidde og beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til fremover. Husk: Kultur er velfærd, vi skal satse på at styrke. Det mener rigtig mange århusianere. Se indlægget her!

Bjørn Olsen, kandidat til Aarhus Byråd, og Thure Hastrup, medlem af Aarhus Byråd, begge Alternativet Kan man løbe fra en aftale, selvom man selv har siddet for bordenden for at forhandle den på plads? Ja, det kan man åbenbart, hvis man er konservativ rådmand i Aarhus. Den konservative rådmand, Nicolaj Bang, vil nemlig droppe den grønne nul-emissionszone, som fra 2027 giver forbud mod at benytte benzin- og dieselbiler i den inderste midtby, selvom han selv har stået i spidsen for aftalen om Den Grønne Mobilitetsplan. Rådmanden er pludselig nået frem til, at den grønne zone alligevel ikke er nødvendig. For han har fået en ny regnemetode, som gør CO2-gevinsten ved zonen mindre, og omvendt øger gevinsten ved det usikre CO2-fangstanlæg (CCS) på biomasseanlægget i Lisbjerg. Det er kun få måneder siden, at rådmanden gik imod en anden aftale, da han i panik over protester fra bilejere fjernede de cykelstier, der lige var blevet etableret ved Vesterbro Torv. Kort efter blev byrådets beslutning, så alligevel fulgt, men det ekstra kaos på Vesterbro Torv, kostede skatteyderne ca. 400.000 kr. Nu forsøger de konservative så at trække i land igen, og det er mildest talt svært at tage seriøst. De konservatives vægelsind viser desværre også, at de hverken tager klimaet eller borgernes trivsel alvorligt. Klimaforandringerne koster hver dag menneskeliv, og de kommer til at koste milliarder og forringe vores levevilkår markant, - også her i Aarhus. De gentagne politiske overspringshandlinger gør det kun værre. Senest har forskerne advaret om, at vi skal forberede os på, at havniveauet stiger op mod 3 meter i løbet af de næste 75 år – altså i vores børns levetid.   Det er meningsløst, at snakke om velfærd og trivsel, hvis vi ikke i samme åndedrag søger for, at klimaet er i balance. Derfor har vi en vigtig fælles opgave i at gøre Aarhus fossilfri.   Her spiller den grønne fossilfri zone i den inderste midtby en central rolle, fordi den giver bilisterne mulighed for at indstille sig på, at Aarhus trin for trin bliver fossilfri. Og så hjælper zonen naturligvis også med at forbedre luftkvaliteten.   Så når de konservative forsøger at skabe en fortælling om, at den grønne zone pludselig skulle være ”unødig chikane”, - så betyder det reelt, at de mener, at det er et større problem, at bilejere med benzin- og dieselbiler fremover ikke kan benytte de 250 gadeparkeringspladser, der ligger i zonen, men i stedet skal parkere i midtbyens p-huse, hvor man ”risikerer” at skulle gå op til 300 meter for at nå frem til den forretning, man søger.   Det er åbenbart vigtigere for de konservative end vores børns trivsel og levevilkår.   Forsøget på at retfærdiggøre, at klimaindsatsen overfor fossilbilerne kan droppes med lidt talgymnastik i et regneark, er håbløs. Klimahandling handler ikke om at tilpasse regnemodeller i et regneark. Og slet ikke med usikker CCS-teknologi, der ikke engang er klar til brug. Det handler om at få CO2-udledningen ned i den virkelige verden og gøre Aarhus fri af fossile brændsler. Og det kan sådan set kun gå for langsomt. Se indlægget her! Foto: Markus Spiske on Unsplash