Af Thure Hastrup medlem af Aarhus Byråd og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus
På lukkede møder i december har byrådet behandlet en udvidelse af ejerkredsen bag Aarhus Lufthavn.
Baggrunden er, at det er lykkes lufthavnen at finde en investor, som over de næste tre år under de ”rette omstændigheder” vil investere 120 millioner kroner, og dermed redde lufthavnen fra endnu en truende konkurs. Skulle det lykkes at redde lufthavn fra den akutte krise, betyder det dog langt fra, at borgerne kan være sikre på at slippe for nye regninger på flere hundreder millioner i fremtiden.
Siden 2010 har et flertal i Aarhus byråd med Socialdemokratiet, Venstre og Konservative som omdrejningspunkt hældt hele 417 millioner af borgernes skattekroner i lufthavnen som tilskud. Senest har byrådsflertallet S, V og K i foråret 2022 givet lufthavnen et 180 millioner kroner stort tilskud.
Ud over tilskud ydede samme flertal i 2021 et lån på samlet 200 mio. kroner. Det er det lån, hvor det for nyligt blev afsløret, at forhenværende borgmester, Jacob Bundsgaard, skjulte for resten af byrådet, at han på egen hånd havde givet lufthavnen rentehenstand for yderligere 51 millioner kroner.
Byrådsflertallet har med andre ord ladet pengene fosse ud af kommunekassen som støtte til en skrantende lufthavn, der ikke på noget tidspunkt, i de mere end 40 år den har eksisteret, har været i nærheden af at ligne en god forretning. Billund og Aalborg lufthavne har for længst vundet kampen om erhvervs- og charterkunderne fra Østjylland. Nu vil flertallet så afskrive værdierne i lufthavnen ud fra en idé om, at hvis lufthavnen ikke reddes, så er alle pengene jo tabt.
Problemet er, at pengene alligevel er tabt. Aarhus Kommune kommer over de næste tre år til at reducere sin ejerandel fra 90+ til 39 procent, men uden udsigt til andet end en konvertering af det udestående lån til flere værdiløse aktier. Aarhus kommune vil samtidig have et fortsat medansvar for driften og dermed det underskud, vi må forvente, når den urealistiske business case med 1,5 millioner passager i 2029 undlader at materialisere sig.
Skulle der ved et mirakel alligevel komme en sådan vækst i passagertallet, vil CO2 udledningen fra flytrafikken i praksis lægge byrådets ambition om at opnå CO2 neutralitet i 2030 død.
I redningsplanen er der ikke engang taget højde for, hvordan lufthavnen økonomisk skal klare sig igennem 2025, hvis den, som det er sket flere gange tidligere, ikke oplever den forventede vækst i antallet af passagerer. Der er heller ikke sat milepæle for den nye investors investeringer.
Vi må altså forvente, at byrådet igen inden længe vil stå over for kravet om flere penge – eller konkurs.
Alternativet siger klart fra overfor den form for uansvarlig omgang med borgernes penge. Vi håber også, at de partier, der under forhandlingerne har udtalt, at der ikke skal flere midler til lufthavnen, men alligevel har følt sig presset til at stemme for en ny investor, fordi byrådet ikke har været fuldt oplyst om de reelle forhold, er klar til at sætte handling bag ordene.
Vi ønsker at sætte en effektiv prop i det sorte hul, der i årtier har suget penge ud af kommunens kasse og foreslår derfor, at byrådet beder lufthavnens bestyrelsen om at undersøge, hvordan en kontrolleret nedlukning bedst kan igangsættes. Altså en undersøgelse af, hvordan lufthavnen kan lukkes ned og arealerne omdannes og bruges til andre formål som kan sikre indtægter og arbejdspladser. For eksempel fortsat hoteldrift, erhvervspark, landbrugsdrift og vedvarende energi-anlæg. Det vil sikre, at der som minimum er en plan B, næste gang lufthavnen står med hånden i hatten.
Comments