Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus
Ofte bliver privatbilen brugt som et symbol på frihed, men det er reelt cyklen, der tilbyder den ultimative frihed, når det handler om transport.
Det er cyklen, der giver børn frihed til at færdes trygt på egen hånd og udvikle deres sociale kompetencer uden at være under konstant opsyn af deres forældre. Det er cyklen, der giver børn frihed til at bevæge sig ubesværet mellem skole, hjem, fritidsinteresser og venner. Det er cyklen, der giver forældrene frihed, fordi de ikke længere behøver at bruge tid på at lege chauffører for deres børn.
Og det cyklen, der giver (praktisk talt) alle uanset indkomst, frihed til at komme, hvorhen man vil. Man kan cykle fra den ene ende af Aarhus til den anden på 30 minutter. De, der ind imellem cykler, vil vide, at friheden på en god dag nærmest kan mærkes som berusende begejstring, når man træder i pedalerne med vinden i håret.
Er det ikke også frihed at kunne køre, hvorhen man vil, i en bil, tænker du måske? Måske, men det er i så fald en dyrt købt frihed, som for de fleste betyder, at man bliver bundet på hænder og fødder af gæld. Og en frihed, som altså nemt ender som en spændetrøje i hverdagen for ens egne og andres børn.
Der er ikke noget at sige til, hvis nogen finder det mageligt at sidde i en bil. Vi lever trods alt i en tid, hvor Tesla’en og toilettet ofte opleves som de eneste steder, hvor man kan være i fred. Det må bare ikke blive et argument for, at alle skal tvinges til at køre rundt i biler. Det må og skal løses som det samfundsproblem, det er.
Vi kan heller ikke i en kommune som Aarhus være tilfredse med en infrastruktur, der er så ekskluderende, som privatbilismen er. Alle uanset indkomst skal kunne bevæge sig frit, trygt og sikkert, hvorhen de vil.
Derfor bør udviklingen af Aarhus som cykelby stå øverst på listen, når byrådet i de kommende måneder skal forhandle om den grønne mobilitetsplan.
Vi skal udvikle infrastrukturen, så den bliver så tryg og sikker, at man tør sende selv de mindste afsted på egen hånd. Det er ikke tilstrækkeligt med smalle cykelstier langs veje, hvor bilerne suser forbi i høj fart. Det er heller ikke godt nok med tætte gader i byen, hvor bilerne moser sig frem og skubber cyklerne ud i siden.
De aktive trafikanter skal prioriteres først. Det kan vi blandt andet gøre med en målrettet omlægning til cykelgader indenfor ringvejen. Gader, der bliver designet til cyklisterne, og hvor bilerne i stedet er gæster, som kun kan færdes i gaden med særlig hensynsfuld kørsel.
Debatten om biler i byen bliver ofte sat hårdt op. Jeg hører jævnligt ordet ”bilfjendsk”, som om der skulle være krig på tværs af transportmidler. Hvis man skal tage det alvorligt, må det betyde, at den nuværende infrastruktur i Aarhus er ”menneskefjendsk”. Det tjener bare ikke noget formål at debattere på den måde.
Jeg cykler. Jeg bruger kollektiv transport, og jeg har også en bil, for ellers kan jeg som så mange andre ikke få logistikken i hverdagen til at hænge sammen. Sådan er det for mange. Det er ikke et enten/eller. Det er helt almindeligt for de fleste at bruge flere forskellige typer transportmidler.
Derfor handler det heller ikke om et forbud mod biler, men derimod om at sætte en ny klar retning for infrastrukturen, hvor det er cyklisterne og de aktive trafikanter først.
Cykelgaderne kan naturligvis ikke stå alene, men de vil kunne udgøre rygraden i infrastrukturen indenfor ringvejen og suppleres effektivt med en udbygning af den kollektive transport, der skal være nem, hyppig og billig.
Hos Alternativet ønsker vi at værne om det enkelte menneskes frihed og skabe de bedste betingelser for at kunne leve trygt og bæredygtigt i hverdagen. Det kræver en ny retning for infrastrukturen i Aarhus. Vi ser frem til, at byrådet løfter det ansvar.
コメント