Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus
Den nye klimaaftale i Aarhus afspejler ikke klimakrisens alvor. Desværre. Den afspejler derimod et byråd, som mangler mod, og som prioriterer her-og-nu magelighed over borgernes mulighed for at leve et trygt og godt liv.
Vi kender efterhånden alle baggrunden. Indlandsisen smelter med lynets hast.
Temperaturstigningerne slår rekord på rekord i et omfang, så selv forskerne er overraskede og konstaterer, at klimaforandringerne er ude af kontrol. Stadigt større områder af kloden bliver i de her år ubeboelige eller uegnede til produktion af fødevarer. Også her i Aarhus er borgerne begyndt at mærke konsekvenserne af de stigende vandmasser.
Med det bagtæppe kan det undre, at såkaldt ”ansvarlige” partier som Konservative og Venstre ønskede at udskyde målet om at gøre Aarhus CO2-neutral til 2035. Det lykkedes heldigvis ikke. 2030-målet består. Til gengæld er vejen derhen brolagt med dårlige undskyldninger og usandsynlige teknologi-fix.
En af de grundlæggende udfordringer er, at aftalen tager udgangspunkt i, at Aarhus Kommune skal reducere ca. 846.000 tons CO2 for at blive klimaneutral i 2030. Det tal dækker ikke alle CO2-udledningerne. For eksempel er udledningerne fra nogle af de store anlægsprojekter som anlægget af Marselistunnelen ikke regnet med. Udledningerne fra Molslinjen indgår heller ikke, selvom de formelt skal indgå i kommunens klimaregnskab fra 2025. Og de forbrugsbaserede udledninger, som er langt mere omfattende, indgår kun i beskedent omfang i aftalen.
Hvis vi så alligevel leger, at vi ”bare” skal reducere de 846.000 tons CO2, opstår næste udfordring. Over en tredjedel af reduktionen skal nemlig komme fra et CO2-fangstanlæg på Lisbjergværket, som ingen tror på. Ikke engang politikerne selv. Det er dog en fremragende undskyldning for at udskyde andre klimatiltag, som vil gribe mere ind i borgernes hverdag. Og hvem ved, måske bliver det muligt at komme med en ny undskyldning om nogle år, så de ubehagelige beslutninger kan skubbes endnu længere ud i fremtiden.
I det lys er klimaaftalen endt som et kollektivt selvbedrag. Alle bilder hinanden ind, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030, selvom alle ved, at det ikke kommer til at ske – i hvert fald ikke med den nuværende plan.
Den manglende vilje til klimahandling understreges af, at klimaaftalen har en samlet økonomisk ramme frem mod 2034 på kun 300 millioner kroner. Til sammenligning har et flertal i byrådet de seneste 10 år smidt omkring en halv milliard i Aarhus Lufthavn med ambitionen om at tredoble antallet af passagerer. Byrådet bruger altså flere penge på at fremme den mest klimaskadelige transportform end på at udmønte klimaaftalen. Aarhus Lufthavn indgår sjovt nok ikke i klimaaftalen.
Giber Ringvej, som fremmer privatbilismen, løber også op i halv milliard. Kommunens udgifter til AGF’s nye stadion, som medfører betydelige CO2-udledninger, fordi det ikke er tænkt CO2-neutralt fra start, nærmer sig også en halv milliard. De økonomiske prioriteringer taler deres eget tydelige sprog.
Der er selvfølgelig også positive elementer i klimaaftalen. Et af de mest betydningsfulde er, at der med aftalen er kommet et helt nyt målbillede for arealfordelingen i Aarhus Kommune. Det betyder, at landbrugsarealet skal gå fra at fylde 55% til kun at fylde 34% af kommunens areal i 2030. Tilsvarende skal naturarealet øges fra 13% til 32%.
Et andet vigtigt element er, at det lykkedes at få indskrevet en årlig status på klimaplanen og CO2-reduktionerne, hvor der skal følges op med nye klimatiltag, hvis det er nødvendigt for at fastholde 2030-målet.
Det altafgørende bliver dog viljen til at realisere klimaaftalens målsætninger. Her er der brug for et byråd, der tager borgerne, og deres mulighed for at leve gode liv i fremtiden, alvorligt. Et byråd, som har modet og viljen til at tage lederskab for den grønne omstilling. Til at inddrage borgerne, prioritere klimaindsatserne økonomisk og gøre Aarhus fossilfri med reel klimahandling - i stedet for som nu at holde borgerne hen med nøl og give dem gok i nødden med en hockeystav.
Du kan være med til at holde partierne ansvarlige for deres klimaindsats, eller mangel på samme, ved kommunalvalget i 2025.
Indlæg i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE17271735/klimaaftalen-i-aarhus-er-et-gok-i-noedden-med-en-hockeystav/
Kommentare