Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus
Aarhus har gode muligheder for at blive en rigtig cykelby. Altså en by, hvor den aktive transport (cyklisme og gang) er den bærende transportform, suppleret med kollektiv trafik og gæstekørsel til biler. Det vil kræve politisk mod og en by fyldt med cykelgader. Til gengæld vil det løse et utal af de udfordringer, vi står med i Aarhus.
Vi har vænnet os til det igennem årtier: Veje designet til biler med cykelstier i hver side, så det også (sekundært) er muligt at cykle på strækningen.
Forestil dig, at alle gader indenfor ringvejen i stedet bliver designet som cykelgader med belægning, begrønning og farver og form, der gør det naturligt, at cyklerne kører midt på gaden som det primære transportmiddel. Det vil stadig være muligt at køre i bil på cykelgaden, men kun som ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel, og der vil være tale om ærindekørsel, da der langt de fleste steder ikke vil være mulighed for gennemkørsel med bil.
Der vil naturligvis også være plads til andre typer veje, for eksempel veje målrettet kollektiv transport eller legegader forbeholdt børn. Men cykelgaden vil være den ”nye normal”.
Lyder det vildt? Der er mange gode grunde til, at det ikke er så vildt, som det lyder. Faktisk er det helt uden sidestykke den mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Det er billigt. Det øger borgernes sundhed og trivsel, og det løser problemer med støj, trængsel og klima.
Forældet infrastruktur
Vi kan begynde med den nuværende infrastruktur i Aarhus. Hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed, så er det, at den er forældet. Byen er ganske enkelt blevet for stor til en infrastruktur, som er ensidigt baseret på privatbilisme. Det stigende antal biler har de seneste årtier skabt stadig større trafikale og sundhedsmæssige problemer, og et andet ofte overset problem er, at mange cykelstier er blevet for små. Med udsigten til fortsat vækst i befolkningstallet, er det en bunden opgave at gentænke infrastrukturen.
En anden bunden opgave er at gøre Aarhus fossilfri så hurtigt som overhovedet muligt.
Klimakrisen bliver hele tiden mere og mere nærværende med oversvømmelser og andre ekstreme vejrhændelser, og der er kun én måde at begrænse katastroferne på: Vi skal stoppe CO2-forureningen – altså vores brug af de fossile brændsler. I Aarhus udleder transporten mere end 600.000 ton CO2 årligt, svarende til cirka halvdelen af den samlede udledningen i hele kommunen. Transporten er dermed det suverænt største klimaproblem lokalt.
Man kan indvende, at klimaproblemet kan løses ved at omstille til elbiler, men det løser hverken de førnævnte problemer med trængsel, eller det næste problem med støj.
I dag er der ca. 48.000 boliger i Aarhus Kommune, som er udsat for et støjniveau, der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 dB. Omkring 8.000 af disse boliger har et støjniveau over 68 dB, som er grænsen for, hvornår man er stærkt støjbelastet. Til sammenligning anbefaler den internationale sundhedsorganisation, WHO, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB.
Den nuværende infrastruktur udgør således et massivt sundhedsproblem i Aarhus. Det er man bevidst om i byrådet, hvor man senest har behandlet et forslag til en støjpulje, der skal bruges til øget støjafskærmning. Det er dyr ”medicin”, som vi selv skal betale – og det for at udholde en usund og forældet infrastruktur. Hvorfor ikke bruge pengene på at løse problemet i stedet?
Cykelgader er guld værd
Hvis danskerne cykler 10 procent mere end i dag, vil det give over 235.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 milliarder kroner. Det viste en analyse fra Dansk Industri i 2022. Øget cyklisme er guld værd – både i sparede sundhedsudgifter og for virksomhederne, der sparer sygefravær og får gladere og mere friske medarbejdere.
Cykling øger livskvaliteten, søvnkvaliteten, knoglestyrken og de kognitive funktioner. Tilsvarende mindsker det risikoen for depression, demens og en lang række andre sygdomme.
Cyklen giver den ultimative frihed. På en halv time kan man komme fra den ene ende af Aarhus til den anden. Med en elcykel endnu længere. Og cykelgaderne vil give den plads og prioritering, der skal til for at gøre turen tryg og sikker.
Cykelgaderne giver også plads til, at ladcykler i større stil kan bruges til varetransport. Vi ser det allerede i København, hvor møbelbutikker udlåner ladcykler gratis til kunderne. I flere europæiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bliver ladcykler brugt til professionel varekørsel, da det er hurtigere og billigere for virksomhederne. Erfaringer viser, at et stop med en varebil tager næsten dobbelt så lang tid som med en ladcykel, så der er meget at spare.
Flere studier peger på, at mellem 50 – 70 procent af al varekørsel i byerne med fordel kan varetages af ladcykler. En løsning, der ikke alene er en god forretning for virksomhederne, men som også markant reducerer luftforurening og støjforurening.
Hvis man er i tvivl, om det gør en forskel, at en gade bliver omlagt til en cykelgade, kan man tage en tur til Odense. Da Rødegårdsvej blev omlagt til cykelgade, steg antallet af cyklister på gaden med 74%. I den efterfølgende evaluering gav 90% af cyklisterne udtryk for, at de følte sig trygge, når de cyklede på cykelgaden.
Hvis det skal lykkes at opnå høj effekt, er det afgørende, at cykelgaden bliver designet som en rigtig cykelgade med klar prioritering af cyklisterne.
Sæt i gang med inddragelse
En omlægning til cykelgader vil åbne helt nye muligheder for at udvikle de grønne byrum. Turen er ikke længere noget, der bare skal overstås, men noget der i sig selv giver værdi, fordi den kan foregå igennem hyggelige gader med træer, som tilbyder skygge, når solen brænder, - og som suger regnvandet, når det kommer i hidsige regnskyl. Der bliver plads til bænke og lyst til ophold.
Med befolkningstætheden i Aarhus er det oplagt, at vi går i gang med en målrettet omlægning af gaderne indenfor ringvejen, så Aarhus i 2030 kan fremstå som en rigtig og moderne cykelby.
Det vil ovenikøbet være helt i tråd med det ”Climateville”-scenarie, som byrådet har vedtaget, hvor målsætningen er en grøn levende by med bilfri områder og fokus på aktiv transport.
Climateville-scenariet er en flot vision, men den har ingen værdi, før den bliver omsat til handling.
Der findes efterhånden rigtig mange gode eksempler på cykelgader og begrønning fra de europæiske storbyer, som er gået i gang med at udvikle infrastrukturen. De kan bruges som inspiration sammen med inddragelse af borgerne, så man lokalt kan være med til at bestemme, hvordan ens gade skal se ud. Inddragelsen er afgørende, ligesom det er vigtigt at lytte til evalueringen og give mulighed for at ændre en omlægning. Borgerne skal kunne føle sig trygge ved, at der er en vej tilbage i tilfælde af, at det ikke fungerer som ønsket.
Omlægning til cykelgader vil være langt det billigste, sundeste, mest miljøvenlige og mest klimavenlige tiltag. Det kan bidrage massivt til, at Aarhus kan blive fossilfri i 2030, samtidig med at vi gør byen mere attraktiv at færdes i. Og vel at mærke uden at mennesker med handicap, gangbesværede, folk der skal flytte eller andre bliver forhindret i at benytte en bil, når det virkelig er nødvendigt.
Det er økonomisk, socialt og miljømæssigt det ansvarlige valg.
Indlæg i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16825846/grundlaeggende-boer-alle-gader-i-aarhus-omlaegges-til-cykelgader/
Comments