Af Torsten Gejl, Folketingsmedlem og politisk ordfører Alternativet og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus
Regeringen er i fuld gang med at underminere velfærdssamfundet i en ensidig jagt på økonomisk og materiel vækst. Det er nu, vi skal sætte en anden retning, inden hamsterhjulet falder helt af. En 30 timers arbejdsuge er ikke alene sund fornuft. Det er en afgørende byggesten i fremtidens velfærdssamfund.
Der er efterhånden gået 20 år siden, at Toyota Center Gøteborg besluttede, at værkstedets 36 mekanikere skulle gå ned i tid – fra 40 timer til 30 timer om ugen, men til samme løn. Medier fra hele verden fulgte nysgerrigt med, for hvordan kunne det på nogen måde give mening at lade medarbejderne arbejde mindre for den samme løn?
Hos Toyota forklarede man, at det ikke havde noget med ideologi at gøre, men at det ganske enkelt bare gav bedre resultater og gladere medarbejdere.
Medarbejdernes produktivitet blev over en 10-årig periode øget med omkring 14 procent. Antallet af sygedage faldt. Spildtiden blev reduceret. Fra at have pressede og stressede medarbejdere, blev trivslen øget markant, hvilket gjorde det nemmere at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Her 20 år efter er man stadig glade for 30 timers-ugen hos Toyota i Gøteborg, og nye forsøg hos andre virksomheder er kommet til. I Island gennemførte man fra 2015 – 2019 et forsøg med 4-dages arbejdsuge, som er blevet beskrevet af forskerne som en overvældende succes.
I dette forsøg fik de fleste af deltagerne en 35 timers arbejdsuge i stedet for de normale 40 timer. Igen blev medarbejdernes trivsel øget markant, og igen steg produktiviteten eller forblev den samme hos de fleste af de virksomheder, som deltog. Forsøget har siden fået de islandske fagforeninger til at inddrage reduceret arbejdstid som et centralt element i forhandlingerne for størstedelen af lønmodtagerne i Island.
Der har været tilsvarende forsøg i lande som Irland, Canada, USA, Australien og New Zealand.
I Storbritannien deltog 61 store og små virksomheder på tværs af sektorer sidste år i det hidtil mest omfattende forsøg med 4-dages arbejdsuge. 2.900 medarbejdere fik i en seks måneders periode reduceret den ugentlige arbejdstid fra 38 til 34 timer, og endnu engang var de positive erfaringer overvældende.
71 procent af medarbejderne oplevede at være mindre udbrændte og 39 procent at være mindre stressede. Virksomhederne fik reduceret sygefraværet med hele 65 procent, og antallet af opsigelser faldt med 57 procent sammenlignet med året inden. Samlet set steg produktiviteten med 1,4 procent.
De klare målbare resultater har siden fået hele 56 ud af de 61 virksomheder til af egen drift at fortsætte med 4-dages arbejdsuge, heraf har 18 af virksomhederne allerede gjort ordningen permanent.
Også i Danmark ser vi virksomheder, som aktivt har valgt en mere moderne tilgang til arbejdslivet. Et af de kendte eksempler er IIH Nordic, som indførte 30-timers arbejdsuge uden lønnedgang i 2017, men der er mange andre.
Omkring 60 danske virksomheder har 4-dages arbejdsuge med 32 timer og endnu flere har 4-dages arbejdsuge med 37 timer. Blandt de mange virksomheder, som skifter, er også kommuner, sygehuse, fødegange, skoler og andre offentlige institutioner, der kæmper med at fastholde og rekruttere nye medarbejdere.
Alle steder er tendensen overvældende klar: En 4-dages arbejdsuge mindsker stress og øger medarbejdernes trivsel, samtidig med at virksomhederne kan opretholde eller i nogle tilfælde endda øge produktiviteten.
Det vil være uansvarligt, hvis man fra politisk side ignorerer de resultater i en tid, hvor netop stress og mistrivsel udgør et af samfundets største problemer.
Regeringen vækster stress
I Danmark er der hver eneste dag omkring 35.000 sygemeldinger, som er relateret til stress og lignende mistrivsel.
Med afskaffelsen af Store Bededag, forringelsen af kandidatuddannelserne, opretholdelsen af rådighedspligten og andre lignende tiltag medvirker regeringen til at forværre problemerne.
Imens regeringer rundt om i verden er begyndt at kigge ind i fremtidens arbejdsmarked, og afprøve nye og mere tidssvarende arbejdsnormer, går regeringen i Danmark den modsatte vej.
Lidt firkantet kan man sige, at regeringen hænger fast i sin egen naive forestilling om, at det nok skal blive ved med at gå godt, hvis bare man sætter samfundet på økonomisk autopilot og fortsætter, som skiftende regeringer har gjort i 100 år, og fokuserer på (1) økonomisk vækst, (2) økonomisk vækst og (3) økonomisk vækst. Problemet er bare, at denne form for politik tærer på både mennesker og natur. Det øger stress, CO2-udledning og rovdrift på naturens ressourcer, alt sammen omkostninger, der ikke indgår i regeringens regneark.
Det er det forrige århundredes snæversynede økonomiske tænkning, hvor det eneste det handler om er vækst. Det fører desværre til en arbejdsmarkedspolitik, der er ude af trit med den virkelighed, vi befinder os i.
Det kan lyde hårdt, men hver eneste dag er der rigtige mennesker af kød og blod, der bliver nedbrudt, fordi de snubler i regeringens hamsterhjul. Det er uansvarligt og hensynsløst. Derfor vil vi gerne vise, at der er anden vej.
I den sammenhæng er et af de helt centrale elementer i fremtidens velfærdssamfund ”det gode arbejdsliv”. Og det begynder med en 30 timers arbejdsuge.
Vi skal have sundheden og glæden tilbage
Det giver ingen mening at bede mennesker om at løbe livet af sig selv i en trædemølle, for at vi kan få råd til at symptombehandle deres stress.
I stedet bør vi tænke den anden vej rundt og udvikle et velfærdssamfund, hvor borgerne er sundere, gladere og mere modstandsdygtige.
Det er ikke noget, vi kan købe os til, men i samarbejde med virksomheder, borgere og fagforbund kan vi sætte de rammer, som hjælper en positiv udvikling på vej.
Når en 30-timers arbejdsuge er central, er det blandt andet fordi, at den kan bidrage til både sundhed og markant øget trivsel, uden at det går ud over produktiviteten. I en undersøgelse på tværs af køn blandt medarbejdere over 40 år har Melbourne Instituttet i Australien påvist, at op til 25 timers arbejde om ugen har en positiv effekt på de kognitive evner, mens alt over 25 timer har en negativ effekt på de kognitive evner. 37 timer er altså alt for meget, hvis man skal have det optimale ud af hjernens funktioner.
Og som nævnt ovenfor, blev sygefraværet reduceret med hele 65 procent i det hidtil mest omfattende forsøg med 4-dages arbejdsuge i Storbritannien.
I 2019 kostede sygefraværet i Danmark omkring 46 milliarder kroner. Tænk sig, hvis vi bare kunne halvere de udgifter. Det vil være helt uansvarligt, hvis man ikke forsøger at realisere så stor en besparelse. Men færre sygedage er ikke kun en økonomisk gevinst. Det er vigtigst af alt et udtryk for, at flere mennesker har det bedre.
Det bliver bekræftet, når man dykker ned i resultaterne af de forsøg, der er foretaget. Mindre udbrændthed. Mere energi. Mindre tidsspilde. Mere engagerede. Større oplevelse af at slå til på arbejdet. Bedre søvn. Mere tid med sine børn. Færre konflikter i familien. Øget lyst til at være aktiv borger i civilsamfundet. Det er blot eksempler på de mange menneskelige gevinster, som vil komme borgerne til gavn, og det er lige her, at fremtidens velfærdssamfund begynder.
Ja, der skal være råd til sygehuse, skoler, børnehaver og værdig pleje, men velfærden begynder dér, hvor vi helt basalt giver borgerne plads til at leve gode, sunde liv. Det kan vi blandt andet gøre ved at sætte rammerne for arbejdsmarkedet, så det øger medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel, og samtidig giver plads til, at man i sin fritid kan være der for dem, man holder af.
Nye tider kræver nye normer
I slutningen af 1800-tallet begyndte fagbevægelsen at fremføre krav om 8 timers arbejde - 8 timers fritid - 8 timers hvile. Gennem talrige faglige kampe blev arbejdstiden i løbet af det forrige århundrede tilpasset den industrielle tidsalder. Senest i 1990, da den ugentlige arbejdstid blev sat ned fra 39 til de nuværende 37 timer, som er normen i dag.
Det er over tredive år siden, at arbejdstiden sidst blev ændret. Siden har verden ændret sig markant. Det industrielle samfund er blevet til historie. I stedet står vi nu midt i et videnssamfund med fladskærme, emails, data og design. Intensiteten og produktiviteten er skudt i vejret. Teknologien og digitaliseringen har gjort sit indtog og sat massive aftryk – ikke bare på arbejdsmarkedet, men også på produktionsmønstre, forbrugsmønstre, servicetilbud, sygehuse og hele det sociale landskab.
Ligestillingen er (trods alt og heldigvis) et andet sted end for tredive år siden. Familierne er et andet sted. De unge er et helt andet sted med andre forventninger til sig selv og resten af verden – og ikke mindst deres kommende arbejdsplads.
Kravet til fleksibilitet er større end nogensinde. Det gælder både hos virksomheder og medarbejdere. Og helt modsat er der tilsvarende et stigende antal medarbejdere med behov for faste rammer. Der lurer en frygt for ikke at kunne finde fodfæste på et arbejdsmarked fyldt med flydende grænser og konstante forandringer.
Forskelligheder, forventninger og behov. Nærmest alle parametre har ændret sig i løbet af de seneste tredive år. Vi lever i en ny tid, og det er kun naturligt at tilpasse arbejdstiden, så den harmonerer med den tid, vi lever i.
Fagforbundene, virksomhederne og medarbejderne er eksperterne, når det handler om at finde lige præcis de løsninger, der giver mest mening for de forskellige grupper af medarbejdere. Der er stor forskel på virksomheder, og det er klart, at en 4-dages arbejdsuge ikke nødvendigvis er optimal for alle. De konkrete løsninger må man finde lokalt.
Derimod ligger der et politisk ansvar i at sætte de overordnede rammer for et moderne arbejdsliv ved at sikre en tidssvarende arbejdstidsnorm på 30 timer ugentligt.
30 timer som genopbygning af velfærdssamfundet
Der er enorme perspektiver i at tilpasse arbejdstidsnormen til den tid, vi lever i.
Når 30 timer er en nøgle til fremtidens velfærd, handler det om, at den reducerede arbejdstid er en helhedsorienteret løsning, som ikke alene tager udgangspunkt i det enkelte menneskes, men også har et utal af positive afledte effekter på samfundet og alle de kriser, vi i øjeblikket befinder os i.
Når vi løfter borgernes sundhed og trivsel, letter vi samtidig presset på sundhedsvæsnet. Som nævnt ovenfor er der i dag omkring 35.000 stress-relaterede sygemeldinger dagligt. I alt skønnes der at være omkring 400.000 danskere, der er helt eller delvist syge på grund af en eller anden form for mental belastning. Det er vanvittigt, at der ikke er gjort mere for at løse det problem.
Vi mindsker lønforskellen mellem kønnene og styrker ligestillingen. Næsten en tredjedel af alle beskæftigede kvinder arbejder i dag på deltid.
Vi øger rummeligheden på arbejdsmarkedet. Der vil ganske enkelt være flere, der har overskud til at være med.
Vi mindsker nedslidning og skaber grobund for, at flere kan og vil være længere på arbejdsmarkedet.
Vi genskaber noget af det overskud, som giver borgerne lyst til at engagere sig som frivillige i civilsamfundet. Vi får bedre tid til at være der for hinanden, hvilket i øvrigt er i tråd med Velfærdsrådets anbefalinger om, at der skal være flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringerne. Et øget engagement bidrager også til at styrke demokratiet.
Endelig vil en 30 timers arbejdsuge have en direkte positiv effekt på klimakrisen. Selv om den ikke vil få virksomhedernes produktivitet til at falde, vil den overflødiggøre en lang række aktiviteter som staten i dag opretholder for at symptombehandle samfundsmæssige problemer.
Samtidig vil den forventeligt mange steder føre til en 4-dages arbejdsuge, som reducerer pendler-trafikken og dermed reducerer CO2-udledningen fra transportområdet og letter presset på en lang række veje landet over. For ikke at tale om, at vi helt basalt bare får bedre tid til at leve mere bæredygtigt.
Kan regeringen opnå alle disse positive gevinster med en arbejdsmarkedspolitik, der tager afsæt i det forrige århundredes industrisamfund? Nej, selvfølgelig ikke. Regeringens politik fører blot til, at stadig flere mennesker bliver syge og mistrives, så alle desperat føler, at de er nødt til at løbe endnu hurtigere, indtil toget kører af sporet.
Vi kan ikke udvikle velfærdssamfundet ved at spise borgerne af med stadigt større økonomiske kager. Det får man det ikke bedre af.
Til gengæld har vi alle gode muligheder for at justere arbejdsmarkedet, så det passer til den tid, vi lever i. Vi kan vende udbrændthed til overskud og skabe rammerne for øget arbejdsglæde og for at flere mennesker kan leve gode, sunde, aktive liv sammen med dem, de holder af.
Vi har nøglen lige foran os. Lad os bruge den og fortsætte ind i fremtidens velfærdssamfund.
Kronik i Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9385356/30-timers-arbejdsuge-er-n%C3%B8glen-til-fremtidens-velf%C3%A6rd?srsltid=AfmBOorOMVcSuzDGVMOPh7oDDQorPbicBPxQHqYQ32FMjPojZJBlx9Eq
תגובות